.

thanksgiving – takkefest eller høstfest?

På torsdag den 26. november fejrer amerikanerne thanksgiving, årets vigtigste familiefest. At det er vigtigere for amerikanerne at samles til thanksgiving end det er til jul, er sikkert svært at forstå for en dansker.

Men hvorfor skal vi nu interessere os for thanksgiving? Vi har allerede adopteret to andre begivenheder fra amerikanerne: Valentines dag og halloween – til manges irritation. Jeg synes begge lyser op i årets gang. Til Valentines dag bliver vi mindet om at vise vores kærlighed til dem, vi holder af, og halloween er en supersjov anledning for børnene til at feste.

Når jeg gerne vil trække også thanksgiving frem, er det fordi mange af os i Danmark, på trods af udfordrende tider, har uendelig meget at sige tak for. I de grå hverdage glemmer vi tit at sige tak: tak fordi vi kan få mad på bordet hver dag, tak for det gode familieskab, tak for det fine venskab, tak fordi vi lever i et land uden krig, tak fordi vi overhovedet lever. Tak fordi vores hjem ikke rives bort af orkaner et par gange om året. Tak fordi vi – på trods af mange mangler – lever i verdens bedste land. Mulighederne for at være taknemmelige er endeløs.

For et par år siden havde jeg den store glæde at være inviteret til thanksgiving hos en dansk/amerikansk familie. Det gjorde et stort indtryk på mig. Rent bortset fra det smukke bord, der bugnede med alverdens plantebaserede retter, handlede det om … netop at sige TAK. At bruge en stund til at mindes, til at tænke over, hvor meget vi har at være taknemmelige over. En aften hvor hver især omkring bordet sætter ord på sin egen taknemmelighed og deler den med de andre. Det er meget smukt.

Thanksgiving er en aften til eftertanke og taknemmelighed. Ikke som juleaften, hvor børn drukner i gaver, de dårligt gider pakke op.

Og må jeg minde om, at taknemmelighed og en postiv livsindstilling giver et bedre helbred – og et større livsindhold. Heldigvis er det en disciplin, man kan øve sig i. Så hvorfor ikke starte lige nu – eller allersenest  på torsdag?

Personligt vil jeg i år især udtrykke taknemmelighed over, at minkavlen, et af de mest hjerteløse og brutale erhverv, vi har haft i Danmark, nu er fortid.

.

hvorfor fejrer amerikanerne thanksgiving?

Der findes forskellige myter om oprindelsen til thanksgiving. Den mest vedholdende fortæller, at festen stammer tilbage fra 1620’erne, hvor de første europæere, der kom til Amerika, sagde tak til de indfødte, fordi de hjalp dem med at overleve i det nye barske land. Meeen, det lyder ikke helt sandsynligt, for europæerne havde mere travlt med at udrydde landets oprindelige befolkning end at opbygge gode relationer.

Måske er thanksgiving en “almindelig” høstfest. Og en høstfest er jo også en takkefest. En tak for høsten, der kom i hus. Denne tak til naturen eller forsynet kendes fra hele verden. Har man set risbønder i Indonesien takke deres mange guder for endnu et år, hvor de har mad på bordet, er man ikke i tvivl om, at det at sige TAK ligger dybt i os alle. I overflodssamfundet er det bare druknet bag supermarkedernes bugnende hylder. Der er jo nok til alle! Blot ikke til den milliard der sulter.

Hvordan det end forholder sig: thanksgiving er en smuk tradition, som vi alle kan have glæde af.

.

hvad spiser man til thanksgiving?

Det kan ikke skjules, at thanksgiving også handler meget om mad. Den fyldte kalkun med tranebærkompot står i centrum, men dyret kan heldigvis nemt parkeres og erstattes med plantemad, se nedenfor.

Men ellers er det ting som rosenkål, der er på menuen sammen med glaserede eller mosede søde kartofler, majsbrød og desserter som græskar- eller pecanpie.

Disse glaserede rosenkål med blåbær vil ikke skamme sig på et dansk thanksgiving-bord.

.

søde kartofler er et must

Disse fyldte søde kartofler med krydrede kikærter er ikke specielt amerikanske, men de vil fint kunne indgå i en thanksgiving-middag.

.

en ægte forloren ret

hvor kunstigt kan det blive?

En forloren forloren hare er et godt bud på en plantebaseret thanksgiving-middag. Men må vi plantespisere overhovedet efterligne kødretter?

Der er mange holdninger til, om plantespisere må efterligne klassiske retter, der traditionelt er blevet lavet med animalske produkter.

Der er en evig diskussion, om det er i orden at kalde kartoffelfrikadeller for frikadeller, burgerbøffer for bøffer og svampepostej for postej. Jeg mener ikke, de animalske retter har patent på disse betegnelser. Jeg laver også gladelig boller i karry med kødfri boller og karrysild af aubergine.

Jeg er heldigvis ikke ene om at synes om disse retter, for de er blandt de mest populære på bloggen. Selv om man har lagt dyr som mad bag sig, har de fleste af os fået ind med modermælken, at frikadeller, bøffer og postejer er nationalklenodier indenfor dansk madkultur.

Her er så en dobbelt “forloren” opskrift. Du skal ikke lave “haren” en dag, du kommer sent hjem og skal have maden på bordet kl. 18. Den forlorne hare kræver god tid og lyst til at lave lækker mad på den gammeldags facon.

Måske kender ud allerede opskriften? Jeg har præsenteret den tidligere, men jeg synes den er værd at minde om igen.

.

en “hare” der redder liv

COOP tilbagekaldte for en del år siden alle deres frosne forlorne harer fra Tulip. En del mennesker havde fået salmonella af “haren”, og to døde. Jeg synes, det er en meget høj pris for at spise kød. Jeg anbefaler med god samvittighed denne sunde og velsmagende “hare”!

Og hvad er egentlig forlorent? Jeg synes, min udgave er den mest ægte. Ikke mindst hvis man skal tænke på omkostningerne. Og jeg tænker omkostninger på alle planer, såvel de mikrokosmiske som de makrokosmiske.

..

sådan spækker du en forloren forloren hare

“Haren” skal “spækkes” med noget røget. Traditionelt er det røget bacon eller parmaskinke. Det du’r bare ikke mere, så jeg har valgt tynde skiver af aubergine (og i dette tilfælde også squash, fordi jeg havde en squash, der skulle bruges).

Det er vigtigt, at “haren” får en røget smag, så jeg har ladet skiverne trække i en røget marinade med, se nedenfor i ingredienslisten. Jeg anbefaler, at du vælger aubergineskiver, da de opsuger marinaden bedre end squashen.

.

læg farsen på skiverne og pak “haren” ind

Nu er skiverne foldet op omkring farsen, og “haren” er parat til ovnen.

.

“haren” giver en god sovs

Der hældes plantemælk i fadet i løbet af bagningen, og mælken bliver til en fint røget sovs senere. På billedet kan du se mælkeskindet, og nedenunder ligger resten af mælken. Det har nu fået en fin røget smag.

.

den færdige “hare” med gelé og brun sovs

Du skal lade “haren” afkøle noget, før du kan skære skiver af den. Hvis du ikke kan vente, så brug en ske.

..

forloren forloren hare med brun sovs og gelé

(4 personer)

spækning:

1 lille aubergine og/eller squash

2 spsk tamari

1 spsk tomatpuré

1-2 spsk ahornsirup

1 spsk ristet sesamolie

1/2-1 spsk flydende røg (du kan læse mere om produktet her: https://www.google.dk/#q=flydende+røgsmag+køb&*) 

1 tsk røget paprika

”haren”:

50 g hvide limabønner eller andre bønner (evt. 1 dåse)

100 g sojabites (tørret sojagranulat) eller plantestykker fra PlantMate fås i helsekostbutikker (kan erstattes af hele kogte korn som perlespelt, perlebyg etc.)

3 dl grøntsagsbouillon

100 g løg

250 g champignon eller andre svampe

2 spsk kokos- eller rapsolie

citronsaft

50 g rasp, evt. glutenfrit

1/2 dl plantemælk + 2 dl til sovsen (havre, soja eller andet)

tamari, friskkværnet peber

2 dl plantefløde til sovsen

frugtgelé eller tranebærsyltetøj

frisk timian eller rosmarin

.

Skær auberginen og/eller squashen i millimetertynde skiver på langs. Brug et mandolinjern.

Rør marinaden sammen af tamari, puré, sirup, olie, røg og paprika. Smag til med sirup.

Læg grøntsagsskiverne på en stor plade eller et fad og pensl dem med marinaden. Sæt dem til side, mens du laver ”haren”.

Hvis du ikke har kogte bønner liggende i fryseren (eller vælger bønner fra dåse), så sæt bønnerne i blød mindst 8 tinmer. Kog bønnerne møre i nyt vand 35-40 minutter. Afdryp dem.

Kom sojabites’ene i en gryde og tilsæt 3 dl bouillon. Bring det i kog, sluk for varmen og lad det stå 10 minutter. Så burde væden være opsuget.

Hvis du bruger hele korn, så kog dem i dobbelt mængde bouillon ca. 20 minutter og afdryp dem.

Hak løg og svampe fint og svits dem ved rask varme, til de er gyldne. Tilsæt 2 spsk citronsaft og et drys salt og peber.

Hæld de kogte bønner, sojabites eller korn og svampe/løg i en skål og blend dem med en stavblender. Det skal ikke være en helt findelt fars.

Rør rasp og 1/2 dl mælk i farsen og smag godt til med tamari og peber. Lad farsen hvile 10-15 minutter. Måske skal der tilsættes lidt mere rasp, hvis farsen er for lind.

Læg de marinerede grøntsagsskiver i et ovnfast fad.

Rul farsen til et ”brød”. Rul det evt. i et stykke pergamentpapir. Læg ”brødet” på skiverne i fadet og fold dem ind over farsen. Pensl med lidt mere marinade.

Sæt fadet i en 200 grader varm ovn. Hæld 2 dl plantemælk i bunden af fadet efter 20 minutter. Dæk samtidig fadet, hvis overfladen er ved at blive for mørk.

Bag ”haren” endnu 20 minutter. Sluk for varmen og lad fadet stå i ovnen 8-10 minutter mere.

Hæld mælkeskind og væde fra fadet over i en lille gryde. Tilsæt fløden og 2 spsk citronsaft samt resten af marinaden.

Bring væden i kog og lad sovsen simre lidt. Smag til med tamari.

Drys den forlorne forlorne hare med frisk timian eller fintklippet rosmarin. Servér kogte kartofler, den brune sovs og gelé eller syltetøj til.

Hvis du vil have skærefaste skiver af ”haren”, skal du lade den afkøle næsten helt. Ellers må du bruge en ske.

.

Der hører sovs, gelé eller syltetøj og kogte kartofler til “haren”. Jeg har desuden dampet nogle jordskokker, der er gode for blodsukkerbalancen.

.