grønkålstartar
Skrevet af Kirsten Skaarup, Posted in frokostretter
.
tartar med mening

Tartar består af rødt og råt kød. Det er på alle måder belastende – ikke mindst for dyrene!
Her er en dyrevenlig og bæredygtig tartar, der smager skønt og gør godt i maven.
grønkålstartar
8-10 store grønkålsblade
1-2 spsk citronsaft
3 spsk olivenolie
4 æg
4 skiver fuldkornsrugbrød
2-3 spsk finthakket skalotteløg
Fjern de grove ribber fra grønkålen og hak den krøllede kål fint. Jeg bruger en persillehakker. Det giver en tilpas finhed.
Rør den hakkede kål med citronsaft og olivenolie. Smag til med citronsaft, salt og peber.
Kog æggene ”smilende”, ca. 6 minutter. Afkøl og pil æggene.
Sæt brødskiverne på fire tallerkener. Rist dem evt. først. Fordel den hakkede kål på rugbrødet og sæt æggene på kålen.
Åbn æggene og drys med de hakkede løg og friskkværnet peber.


.
en lækker frokostmad der er svær at slå!





































Jeg er vild med dine opskrifter, Kirsten, tak for dem.
Men nu hvor du selv nævner køerne og deres frygt, synes jeg at jeg bliver nødt til at pege på noget, jeg ikke selv var klar over for kort tid siden. Ved at købe æg, selv om de er økologiske, er man med til at støtte en industri, som årligt sorterer 2 millioner hanekyllinger fra. Små, fine, dunede, nyudklækkede og uskyldige væsner bliver sorteret fra, alene pga deres “forkerte” køn, og gasses eller kværnes i uhyggelige mængder.
Se evt. http://www.avisen.dk/millioner-af-hanekyllinger-gasses-fordi-de-ikke-kan-l_3287.aspx (ingen grov grafik – jeg kan ikke selv holde det ud)
Hej Kirsten Dejlig opskrift og undrer mig dagligt over hvordan så mange mennesker
kan acceptere den “fødevareindustri” der er og også spise det der kommer ud af den?
Hvad tror du kan ændre mest både på den ene og den anden kultur? Hilsen Liv
Kære Kirsten.
Jeg følger med i alle dine gode opskrifter og har lavet mad efter dine kogebøger i mange år. Nu spiser jeg veganer mad. Men finder ofte en måde at erstatte æg og ost på.
Til grønkåldtstataren er det fint at røre en lille cremet sovs af soyafløde krydderier evt sennep salt og gærflager. Kom cremen ned i en halv udhulet tomat og læg den oven på rugbrøddet.
Hilsen Mette