Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

supperArkiv

onsdag

11

september 2013

0

KOMMENTARER

græskarsuppe fra en orientalsk bazar

Skrevet af , Posted in supper

enkel og eksotisk 

græskarsuppe

sundt græskar med krydderier

Hokkaido-græskarret – den store runde kugle, der bag dens hårde ydre åbenbarer et indhold af guld.

Gyldent er græskarkødet, men desværre har det ikke alverdens smag. Derfor må man finde de duftende og sanseglædende varme krydderier frem.  Jeg har valgt kardemomme, koriander og spidskommen plus ingefær.

Græskar er også sundt. Det indeholder A- (caroten), B- og C-vitaminer samt mineraler som kalk, magnesium, fosfor og flere andre mineraler.

.

i Hokkaido kender de ikke græskarret

Til gengæld har græskarret intet med Hokkaido at gøre. Min gode kollega Katrine Klinken har fortalt mig, at hun i Japan spurgte til Hokkaido-græskarret, men de gode folk i Hokkaido havde aldrig hørt om sådan et græskar!

 

hokkaido kræver fingerkræfter at skrælle

Det hårdeste ved at lave græskarsuppe er at få “bærret”, som græskarret retteligt er, skrællet. Det kræver både fingerkræfter og en god kniv. Men til denne suppe behøver du ikke at skrælle græskarret. Skrællen bliver nemlig helt blød, når den koges.

græskar hokkaido a

græskarsuppe 1 

græskarsuppe fra en orientalsk bazar

ca. 6 kardemommekapsler

1 spsk spidskommenfrø

1 spsk korianderfrø

50 g skalotteløg

100 g porre

4 fed hvidløg

4 spsk olivenolie

700 g græskar

150 g kartofler

7-8 dl grøntsagsbouillon

2-3 spsk frisk reven ingefær

1 ½ dl sojafløde eller piskefløde

1 økologisk limefrugt

frisk koriander

 

Tag kardemommefrøene ud af kapslerne og rist dem i en tør gryde sammen med spidskommen og koriander. Rist til frøene begynder at dufte.

Hæld frøene i en morter og knus dem.

Hak løg, porre og hvidløg. Svits dem i lidt olie i gryden, til de er let gyldne.

Skær græskar og kartofler i små terninger (fjern kernerne fra græskarret).

Kom grøntsagerne i gryden og hæld bouillonen ved sammen med krydderierne og ingefær. Kog suppen under låg ca. 10 minutter.

Lad suppen afkøle lidt og blend den, til den er helt glat.

Tilsæt det meste af fløden og evt. mere bouillon, hvis suppen er for tyk.

Smag til med salt, peber, ingefær og limesaft.

Varm suppen igennem og servér den i fire tallerkener. Sæt lidt fløde på og drys med frisk koriander.

græskarsuppe 3

 

 

Share

tirsdag

27

august 2013

0

KOMMENTARER

kold blomkålssuppe med ærtecreme

Skrevet af , Posted in supper

.

kold blomkålssuppe med ærtecreme

blomkålssuppe 1

Denne suppe er speciel, fordi den indeholder super-fintreven, rå blomkål. Når blomkål rives meget fint, får den en helt anderledes, lidt nøddeagtig smag.

Jeg har prøvet at lave suppen helt rå, som en slags gazpacho, men jeg synes, at kålsmagen trods alt blev for kraftig.

.

nye blomkål og nye ærter mødes i denne suppe

blomkålssuppe med ærtecreme

blomkål i sigteærter i sigte

 

(4 personer)

50 g skalotteløg

2 fed hvidløg

4 spsk olivenolie

½ kg blomkål

6-7 dl grøntsagsbouillon

et nip tørret  chili

2 dl sojafløde eller anden fløde

citronsaft

ærtecreme:

2 dl bælgede ærter

1 dl sojafløde eller anden fløde

2 spsk hakkede mynteblade

limesaft

 .

Hak løg og hvidløg. Svits dem i olien et par minutter.

Riv ca. ¼ af blomkålen fint og sæt den til side. Skær resten af blomkålen i små stykker og kom dem i gryden sammen med bouillonen og lidt chili.

Lad suppen koge 8 minutter. Lad den afkøle og purér den i blenderen.

Tilsæt den rå revne kål og fløden. Smag til med salt, peber og citronsaft.

Sæt suppen i køleskabet, indtil den skal serveres.

Blend ærterne sammen med fløden og myntebladene.

Smag til med salt, peber og limesaft.

Servér suppen portionsvis med lidt ærtecreme på toppen, og pynt med mynteblade og friske ærter.

.

blomkålssuppe

.

Share

tirsdag

27

august 2013

0

KOMMENTARER

gazpacho – spansk tomatsuppe

Skrevet af , Posted in supper

gazpacho – spansk tomatsuppe

gazpacho.a

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

Den klassiske spanske gazpacho er en dejlig sommersuppe. Med solmodne tomater er den helt i top, men er det ikke sæson, går det også fint at bruge økologiske tomater i dåse.

.

 

½ kg tomater (evt. 1 dåse økologiske tomater)

1 stor rød peberfrugt

125 g salatagurk

2 spsk hakkede skalotteløg

2 fed hakkede hvidløg

2 skiver halvtørt, lyst brød

ca. 6 dl grøntsagsbouillon

2 spsk friske mynteblade

2 spsk friske basilikumblade

½ dl olivenolie

2-3 spsk citronsaft

salt, peber, råsukker

4 spsk olivenolie + 4 tsk

evt. grøn og gul peberfrugt til pynt

 

Skær tomaterne i mindre stykker. Skær peberfrugt (fjern kerner og frøstol) og agurk i terninger.

Kom grøntsagerne i en dyb skål sammen med skalotteløg, hvidløg og smuldret brød.

Tilsæt bouillonen og purér suppen med en stavblender. Den må gerne være lidt grov.

Riv krydderurterne i små stykker og kom dem i suppen sammen med olien.

Smag til med citronsaft, salt, peber og sukker.

Lav gerne suppen i god tid, evt. dagen før den skal serveres, og sæt den i køleskabet.

Servér suppen kold, evt. med små terninger af peberfrugt og agurk. Sæt også 1 tsk olivenolie på hver portion.

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

gazpacho.1

Share