Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

hovedretterArkiv

torsdag

6

juli 2017

16

KOMMENTARER

tomatbøffer – tomatkeftedes fra Santorini

Skrevet af , Posted in hovedretter

.

med hilsen fra den græske ø, Santorini

Det er ved at være højsæson for tomater, også i Danmark. Og især hvis man dyrker frugterne i et drivhus.

Selv om tomat er en af de frugter, danskerne spiser allermest af, har vi ikke vældig mange retter med tomat. Der er selvfølgelig tomatsovs og tomatsuppe, men så er ideerne også næsten sluppet op. Der er naturligvis også tomattærte og tomater med fyld. De fyldte tomater har jeg faktisk lige lavet, så der er en opskrift på vej.

Men mon ikke de fleste tomater havner i en salat?

Sydpå, hvor man kan dyrke store solmodne, kødfulde tomater, er der flere opskrifter at vælge imellem. Et eksempel er disse tomatkeftedes, som er en lokal ret fra den skønne græske ø, Santorini. Keftedes betyder kødboller eller frikadeller. Jeg har valgt at kalde mine for bøffer.

.

man kan altid blive klogere

Selv om jeg har rejst meget i Grækenland og også været på Santorini flere gange, har jeg aldrig smagt disse tomatbøffer dernede. På en god dag kan jeg ellers godt bilde mig selv ind, at jeg kender maden ret indgående i de lande eller steder, hvor jeg har rejst. Men der er altså smuttere, må jeg indse. Det var nemlig en af bloggens læsere, Dorit, en sand Santorini-ekspert, der gjorde mig opmærksom på disse bøffer.

Dorit skriver, at næsten enhver husmor på Santorini har sin egen specielle opskrift på tomatbøfferne. Jeg har så lavet min udgave her, og jeg håber, at Dorit bliver tilfreds med den!

Faktisk besøgte jeg Santorini allerede i 1978. Jeg havde arbejdet på et forlag i München og tog 3 måneders ekstra orlov, hvor jeg rejste med rygsæk ned gennem Italien til Bari. Her tog jeg båden til Korfu, hvor jeg sniffede berusende timianduft, spiste øens vidunderlige oliven og drak lidt retzina, inden jeg tog over til fastlandet og kørte med gamle skramlende busser ned gennem landet til Athen og herfra videre med små både ud til mange af øerne i Det ægæiske Hav, bl.a. Santorini.

Dengang var der ingen lufthavn på Santorini, så møjsommeligt måtte jeg med rygsækken på nakken klatre op ad den stejle bjergskråning til byen på toppen. Det var besværet værd, for vulkanøen er en af de smukkeste i ø-havet. Små, hvide kirker med azurblå tage læner sig faretruende ud over klippekanterne, kaskader af blomster myldrer overalt og et krystalklart hav blinker langt nede. Men altså: ingen tomatbøffer til mig!

.

gammelt køkken

Det græske køkken er et af Europas ældste. Digteren Archestratus skrev en af historiens første “koge”bøger i det fjerde århundrede f.Kr. Og dekorerede vaser, fade og figurer viser køkkenscener fra lang tid før vores tidsregning.

Det græske køkken hører til det sunde middelhavskøkken med masser af helsebringende råvarer. Oliven og olivenolie ligger højt på skalaen sammen med masser af grøntsager som tomater, auberginer, artiskokker, asparges, bladselleri, fennikel etc. – og bælgfrugter som tørrede bønner og kikærter. Masser af citroner og krydderurter er med til at give maden smag og karakter – og masser af antioxidante stoffer.

Kød har aldrig spillet nogen stor rolle i det græske køkken. Derimod har brød altid været en uundværlig følgesvand til måltidet. Bedst kendt er pitabrødet, men også fladbrød er almindeligt. De gamle grækere kendte ikke til spisebestik, så de spiste med hænderne, eller de brugte brødet til at “skovle” maden op med. Brødet blev endog brugt til at tørre fingrene i. Det brugte brød blev så smidt på gulvet til slaverne og til hundene.

.

tomatbøffer med bønnesalat

Spis fx en salat af store limabønner med oliven, bladselleri og valnødder til tomatbøfferne. Du kan også give brød til, men her i sommertiden vil jeg anbefale nye kogte kartofler.

.

græske tomatbøffer (tomatkeftedes)

16 stk.

3/4 kg kødfulde tomater

150 g vegansk feta eller anden feta

75 g rødløg eller skalotteløg

1/2 dl hakket persille

1/2 dl hakkede mynteblade

1 spsk tørret oregano

1 spsk citronsaft

2 tsk bagepulver

ca. 125 g hvedemel (evt. kikærte- eller sojamel)

salt, friskkværnet peber

olivenolie til stegning

.

Skær tomaterne i små terninger og læg dem i en fintmasket sigte. Drys med 2 tsk salt og lad tomaterne afdryppe 1/2-1 time (gem væden og brug den i en suppe).

Smulder fetaen fint. Hak løget fint.

Bland feta, løg, de tre slags krydderurter og citronsaften i tomaterne.

Bland bagepulveret i melet og rør det i tomatmassen sammen med friskkværnet peber. Det er vigtigt, at tomaterne hænger godt sammen. Så måske skal der tilsættes lidt mere hvedemel. Smag til med salt og peber.

Pres farsen godt sammen i skålen og sæt den i køleskabet en halv times tid.

Vurdér konsistensen. Måske skal der endnu lidt mel i. Det er vigtigt, at massen hænger sammen under stegningen.

Varm ca. 1/2 dl olie op i en pande. Sæt ”bøfferne” i den varme olie og pres dem lidt flade. Brug en ske dyppet i koldt vand for hvor ”bøf”.

Steg ”bøfferne” gyldne på begge sider.

.

servér en bønnesalat til

Denne bønnesalat passer fint til tomatbøfferne.

.

opskrifterne er fra min nye bog

Både bøfferne og salaten er med i min nye bog med masser af ideer til klimakærlig mad med plantefars.

Læs mere om bogen her.

 

.

Share

mandag

26

juni 2017

8

KOMMENTARER

fransk galette med asparges og ærter

Skrevet af , Posted in hovedretter

.

sidste udkald for årets asparges

Så synger dette års aspargessæson på sidste vers. Stænglerne stikkes ikke meget længere end til Sct. Hans, men mon ikke de kan findes i butikkerne endnu en uges tid?

Her er i al fald forslag til en fransk tærte med både hvide og grønne asparges, men du kan sagtens lave tærten med én slags asparges.

.

hvad er en galette?

En galette er en fransk pandekage, hvor lidt af siderne foldes ind over et fyld. Der bruges altid boghvedemel, og galetten kan være bagt som en helt almindeig tynd pandekage, men den kan også laves med tærtedej, som jeg har valgt her. Så er der lidt mere “mad” i retten. Du skal dog nok regne med denne portion som en frokostret. Hvis du vil have en mere mættende tærte, så sæt målene op.

Galetten stammer fra Bretagne, og når den bages med boghvedemel, er det fordi, den stammer fra en egn, hvor det var vanskeligt at dyrke hvede.

En galette som denne adskiller sig fra en klassisk tærte ved at være bagt uden form og ved at lidt af dejens sider foldes ind over fyldet. Man kan kalde den en “free style” tærte.

.

Brug de asparges, du kan finde: hvide eller grønne, tykke eller tynde.

.

picnicmad

En galette er “robust” mad og er derfor velegnet at transportere i madkurven til en skovtur eller picnic.

.

galette med asparges og ærter

(4 personer)

galettedej:

2 spsk blød tahin eller andet fedtstof

50 g rismel

150 g boghvedemel

2 spsk loppefrøskaller (HUSK)

2 spsk olivenolie

1 tsk salt

1-2 dl vand

fyld:

250 g grønne asparges

250 g hvide asparges

50 g bælgede ærter

ærteskud

50 g cashewkerner (udblødes 6-8 timer)

2 dl sojafløde

2 spsk gærflager

50 g vegansk parmesanost eller anden ost

salt, friskkværnet peber

.

.

Sæt først de 50 g cashewkerner i blød. De skal udbløde nogle timer, gerne natten over.

Bland tahin med de to slags mel, loppefrøskaller, olivenolie og salt. Tilsæt 1 dl vand og ælt dejen sammen. Kom mere vand i lidt ad gangen, indtil dejen er sammenhængende og glat.

Form dejen til en rund kugle og lad den hvile et par timer.

Skræl de hvide asparges. Skræl evt. de grønne nederst på stilkene.

Afdryp cashewkernerne og blend dem med fløde, gærflager og et lille drys salt og peber.

Blend til ”cremen” er ensartet og smag til med salt og peber.

Læg et stykke bagepapir på en bageplade og læg dejkuglen i midten. Læg et stykke husholdningsfilm ovenpå og rul dejen ud til en cirkel direkte på pladen.

Rul dejen tyndt ud til en rund ”plade”, der måler 36-38 cm i diameter. Skær kanterne pæne (brug evt. overskydende dej i en lille bageform og bag en lille ”smageportion”).

Bred cashewcremen ud på dejen. Den skal ikke gå helt ud til siderne. Læg aspargesene på cremen og drys med ærterne.

Riv osten og drys den på.

.

Fold siderne af dejen ind, så galetten bliver firkantet.

Pensl med lidt olie og sæt galetten i en 200 grader varm ovn. Bag den til overfladen er gylden, ca. 25 minutter.

Drys med ærteskud ved serveringen.

.

kartoffelsalat som tilbehør

.

En salat med nye kartofler passer fint som tilbehør til galetten. Se opskriften her.

.

Share

fredag

16

juni 2017

10

KOMMENTARER

falafler og taboulleh – Jeremy Corbyn food!

Skrevet af , Posted in frokostretter, hovedretter

.

Jeremy Corbyns livretter – sund fastfood 

Fyrtårne udsender lys og viser vej. Men fyrtårne kan også være mennesker, der går forrest og lyser vejen op for andre.

Den engelske labourpolitiker Jeremy Corbyn var ved valget for nylig i Storbritannien spået et dundrende nederlag. Men det gik lige modsat, og Jeremy’s parti fik yderligere 31 pladser i det engelske parlament. Mange unge mennesker tror på hans vision for fremtiden – og i den vision er også måden vi spiser på. Jeremy er vegetar og dermed et af de fyrtårne, vi har så hårdt brug for til at skubbe den grønne omstilling på spisebordet fremad.

Som med politikerens øvrige mærkesager er det ikke en døgnflue. Jeremy har været vegetar, siden han som ung arbejdede på en svinefarm.

Og som travl politiker er der god mening i at vælge falafler og taboulleh som fastfood. Det er oven i købet supersundt!.

.

kan grønne politikere ændre verden?

Jeg spørger mig selv, om der ville være færre krige og mindre aggression og ufred i verden, hvis vi spiste en plantebaseret kost?

Den russiske forfatter og filosof (og vegetar) Lev Tolstoj sagde: “Så længe der er slagtehaller, vil der være krige”.

Og det er vel sådan, at mennesker, der nægter at slå dyr ihjel, heller ikke vil slå mennesker ihjel? Jeg ved det ikke, men der kunne være en sammenhæng. I al fald tror jeg, at det er af allerstørste betydning, at de politikere vi vælger, har en holdning til spørgsmålet, om det er formålstjenligt at spise dyr.

Vi ved jo godt, at vi er “hvad vi spiser”. Forskellige undersøgelser i USA har vist, at indsatte i fængsler i betragtelig grad ændrer adfærd og bliver mindre aggressive, hvis de spiser en hovedsagelig plantebaseret kost – eller blot kommer væk fra den fede og usunde burgerkultur med alt for mange søde drikke og får tilskud af alle de næringsstoffer, som mange af dem mangler. Ikke mindst af disse grunde er det glædeligt, at man nu har en politiker i England, der er på den grønne og sunde side af menukortet.

Hvornår får vi mon sådan en fremtidens politiker i Danmark?

.

falafler

Jeremy Corbyn har sin fast food “joint” i bydelen Islington i London. Archway Kebab hedder kebab-shoppen, hvor han ynder at købe sine falafler.

Men desværre køber folk i kebab-shoppen jo (endnu!) andre ting end vegetariske, så Corbyn siger:  “Når folk køber kebabs, håber jeg altid, at de også får en god salat med, så de kan få den afbalancerede kost, vi alle har brug for.”

Måske sniger der sig også en portion “fritter” med, når Jeremy køber sine falafler. Hvem ved? Hvis du vil “frittere” en portion sunde “fritter” i ovnen samtidig med, at du bager falaflerne, så se opskriften her.

.

taboulleh – bulgursalat fra Mellemøsten

Salaten til falaflerne kan fx være en taboulleh, den mellemøstlige salat med bulgur og masser af persille.

Angiveligt skulle Jeremy holde af at få sine falafler med taboulleh – og med masser af hvidløgssovs til. Jeg vil yderligere anbefale en spidskålssalat.

Og så har de den dejlige tradition i Mellemøsten, at der oftest serveres friske krydderurter og radiser til en frokost- eller middagsret.

.

klassiske falafler

De klassiske falafler er små runde kugler, der er sprøde udvendig og bløde indvendig. De skal smage markant af koriander og evt. lidt chili.

Falaflerne steges ofte i friture, men da jeg gerne vil spare på fedtstoffet, har jeg valgt at bage falaflerne i ovnen. Det betyder, at de ikke bliver kuglerunde men lidt mere flade. Men de smager stadig skønt.

.

falafler med hvidløgsdip

200 g kikærter

50 g løg

4 fed hvidløg

1 bdt persille

1 bdt koriander

1 spsk spidskommenfrø

hakket chili eller chiliflager efter smag

1 spsk citronsaft

ca. 1/2 dl kikærtemel eller hvedemel

salt, friskkværnet peber

rapsolie eller olivenolie til bagning eller stegning

friske krydderurter og radiser

dip:

2 dl sojayoghurt eller anden yoghurt

2 fed hvidløg

2 spsk olivenolie

evt. lidt chili

.

Sæt kikærterne i blød mindst 8 timer.

Hak løg og hvidløg.

Afdryp kikærterne og blend dem sammen med løg og hvidløg samt ca. 1/2 dl vand.

Purér til massen er ensartet. Den må ikke være for lind.

Hak persille og koriander. Stød spidskommenfrøene i en morter. Rør de tre ting i farsen, evt. sammen med chili. Tilsæt citronsaften.

Rør så meget mel i farsen, at den bliver lidt fastere. Smag godt til med salt og peber.

Tril med melede hænder ca. 20 små kugler.

Du kan enten stege falaflerne i rigeligt olie på en pande eller uden olie i ovnen.

Jeg har valgt at bage mine falafler i ovnen for at spare på olien.

Hvis du bager falaflerne i ovnen, så sæt kuglerne på bagepapir på en bageplade. Sæt pladen i en 190 grader varm ovn og bag dem 10 minutter. Vend dem og bag dem ca.10 minutter mere. De skal være gyldne men må ikke bage for længe. Så bliver de tørre.

Hvis du vil have yoghurten til dippen lidt fastere, så sæt yoghurten til afdrypning i et kaffefilter en times tid.

Rør yoghurten med presset hvidløg, olie og evt. lidt hakket, frisk chili eller tørrede chiliflager. Smag godt til med salt og friskkværnet peber.

Servér fx falaflerne med taboulleh og en spidskålssalat. – Og gerne med friske krydderurter og radiser.

.

spidskålssalat med blåbær og mango

 

Share