festmad – Kirstenskaarup.dk

mandag

22

marts 2021

2

KOMMENTARER

påskefrokost – elleve bud på lækre forårsserveringer

Skrevet af Kirsten Skaarup, Posted in festmad, frokostretter, pålæg

små lækkerier til påskefrokosten

Sammen med forglemmigej’erne og anemonerne er foråret på vej, og det er påske i næste uge. Det hele er kærkomne anledninger til at mødes med dem, vi holder af.

Jeg synes selvfølgelig, at påskefrokosten skal være grøn som selve foråret. Det er altid værd at markere, når Danmark folder sig ud i tusind lysegrønne nuancer – så lad os fejre foråret og påsken med en masse grønne retter på frokostbordet.

Til frokosten vil jeg anbefale plantesildene. Jeg har fået masser af positiv respons på de to silde-opskrifter. Nogle har oven i købet skrevet, at deres gæster ikke kunne smage forskel på de “grønne” sild og dem fra glas, der har måttet lade livet. Og så er det jo fjollet ikke at lade de animalske sild sejle deres egen sø.

Også fuskefileten på stjerneskuddet og krabbekagerne er værd at stifte bekendtskab med. Og har du endnu ikke prøvet faux gras, kan den varmt anbefales. Her er ingen gæs blevet tvangsfodret!

Nedenfor er der desuden et lille udpluk af ældre opskrifter, der egner sig som frokostretter, hvis du har brug for mere inspiration. Er der stadig noget, du mangler, så søg blandt bloggens mere end 1000 opskrifter. Du finder søgefunktionen i den smalle spalte th. under “Kategorier” eller “Søg efter opskrifter her”.

stjerneskud

Se opskriften på stjerneskud her.

crab cakes uden krabber

Se opskriften på krabbekager her.

tunsalat uden tun

Denne salat med purerede kikærter og majs får en konsistens, der minder om tunsalat. Salaten kan spises på et stykke rugbrød eller som her i en klap-sammen-mad.

Se opskriften her.

faux gras

Faux gras er intet mindre end en lille lækkerbid. Her har ingen gæs lidt for at udvikle fedtlever. Serveringen består af blendede svampe og valnødder. Prøv den før din nabo!

Se opskriften her.

lun leve(r)postej med tangbacon

Se opskriften på leve(r)postejen her.

røde og hvide “sild”

De to slags “sild” her er lavet af auberginer lagt i eddikelage præcis som de sild, der engang har været levende.

Jeg vil varmt anbefale dig at prøve dem, for man bliver virkelig overrasket over, hvor tæt de er på sildene fra Glyngøre.

Se opskriften på karrysild her – og opskriften på den røde sildesalat her.

quinoa-bøffer

De sprøde quinoabøffer er også et godt valg til en frokost. Se opskriften her.

grillede porrer med tatarsovs

Når porrer grilles hårdt, får de en smuk og lækker “brændt” overflade. Sammen med en tatarsovs får du en spændende smagsoplevelse.

Se opskriften her.

hot chicken wings

“Hot chicken wings” af blomkål er et dyrevenligt alternativ til den “ægte” ret, der stammer fra USA (vinger fra udmarvede kyllinger). En stærk og lidt røget glasering giver “vingerne” en fantastisk smag.

Se opskriften her.

den klassiske tærte

En tærte er altid et sikkert hit. Denne squash-tomattærte vil garanteret falde i de flestes smag, evt. med en grøn salat til.

Se opskriften her.

tærte med skalotteløg

Tarte tatin eller fransk løgtærte med skalotteløg er også et godt bud til frokostbordet. Se opskriften her.

mange flere ideer til frokostbordet

I min bog om smørrebrød, finder du mere end 100 andre ideer til det grønne frokostbord.

“Grønt smørrebrød” kan købes hos din lokale boghandler eller hos Saxo. Prisen er hos Saxo kr. 215,-.

fredag

19

marts 2021

2

KOMMENTARER

hvidløgssuppe med grønkålspesto og ristede mandler – ugens suppe

Skrevet af Kirsten Skaarup, Posted in festmad, supper

mad fra naturens eget apotek

Her er en nem og antioxidant suppe. Den er proppet med hvidløg og evt. ingefær, hvis du ønsker suppen ekstra effektiv. Grønkålspestoen og chipsene tilfører ekstra smag og mange gode stoffer.

Både hvidløg, mandler, ingefær og grønkål står øverst på den liste, man kan kalde “mad som medicin”. Og aldrig har det været vigtigere at optimere immunforsvaret end netop i denne Covid19-tid.

det gavnlige hvidløg

Hvidløg har været spist som helsemiddel i årtusinder. Det siges, at pyramiderne aldrig ville være blevet bygget, hvis ikke arbejderne var blevet proppet med hvidløg. Og løget er virkelig et lille vidundermiddel.

Hvidløg virker stærkt antiinflammatorisk og indeholder mange antioxidanter. Hvis det virkelig skal virke, skal man dog spise en del fed. Det er der i denne suppe, og vil du have den ekstra potent, kan du sagtens bruge tre eller fire hele hvidløg.

Også mandler og ingefær virker antioxidante og antiinflammatoriske, og så er fedtstofferne i mandlerne af den gavnlige slags. Skallen indeholder mere end 200 forskellige gavnlige flavonoider (plantenæringsstoffer som styrker immunsystemet).

grønkålspesto

Grønkål er også stærk, når det gælder styrkelse af immunforsvaret. Kålen kaldes faktisk “dronningen af grønt”, hvilket indikerer at grønkål indeholder rigtig mange gode næringsstoffer.

Grønkål er en såkaldt powerfood, der virkelig booster kroppen. Den er rig på både vitaminer og mineraler, og så skal man lede længe efter et næringsmiddel, der indeholder på mange gode stoffer i forhold til de kun 33 kalorier pr. 100 g kål.

Se opskrift på grønkålspesto her.

prikken over i’et

Sprøde grønkålschips giver ekstra “styrke” til suppen. De grønne blade tørrer lynhurtigt i ovnen. Du skal holde øje med dem under tørringen, for det går pludselig stærkt. Det kan du se på de brune blade på billedet. De har fået for meget varme.

powerfood når det er bedst

hvidløgssuppe med mandler, sprøde kålchips og grønkålspesto

(4 personer)

100 g løg

2 spsk kokos- eller olivenolie

400 g jordskokker, persillerødder eller kartofler

ca. 8 dl grøntsagsbouillon

2 hele hvidløg

50 g mandler

2 dl havre- eller sojafløde

1 økologisk citron

salt, friskkværnet peber, evt. frisk ingefær

4 spsk grønkålspesto

evt. grønkålschips

Hak løgene og svits dem i olien til de er let gyldne.

Hvis du ønsker suppen helt lys, kan det være nødvendigt at skrælle eller skrabe den valgte rodfrugt. Ellers kan du nøjes med et skrubbe dem helt rene og fjerne mørke ”øjne”.

Skær rodfrugten i terninger og kom dem i gryden sammen med bouillonen. Læg låg på gryden og lad suppen simre 8-10 minutter.

Tilsæt hvidløgsfeddene de sidste par minutter.

Afkøl suppen lidt og purér den.

Skær halvdelen af mandlerne i flager og rist dem gyldne på en tør pande.

Hak den anden halvdel fint. Kør dem evt. gennem en persillehakker.

Tilsæt mandlerne og fløden til den purerede suppe.

Smag til med citronsaft, lidt reven citronskal, salt og peber. Hvis du vil have ekstra styrke i suppen så tilsæt reven ingefær efter smag.

Varm suppen igennem og vurdér om der skal mere væde i.

Lav evt. grønkålspesto (eller en anden pesto) og grønkålschips.

Servér suppen portionsvis drysset med de ristede mandler og evt. pesto og chips.

tirsdag

29

december 2020

8

KOMMENTARER

grøn nytårsmenu 2020 – nytårskavalkade

Skrevet af Kirsten Skaarup, Posted in festmad, nytår, nytårsmenu, vegansk nytårsmad

start med en lækker suppe

Jeg er meget sent ude med forslag til årets nytårsmenu. Måske har du allerede det hele på plads – eller måske kan du endnu nå at få et par gode ideer. Enten fra dette års forslag – eller fra de tidligere års nytårsmenuer.

Det er altid festligt at starte med en suppe. Denne suppe af jordskokker er lækker med sprøde chips og caviart på toppen. Se opskriften her.

når man ser et stjerneskud, må man ønske

“Når du ser et stjerneskud, lad dit ønske flyve ud …” Det er ikke lige dette stjerneskud, sangen handler om, men derfor kan man jo godt ønske. I år ønsker vi nok alle det samme: et BEFRIENDE 2021.

Vi du slutte det gamle år godt, er et stjerneskud på tallerknen et godt valg. I mange år var det virkelig dårlig stil at servere stjerneskud, men jeg synes det er en rigtig lækker anretning i denne plantebaserede udgave.

Se opskriften her.

kejserhatte og løgskaller med persilleolie

En virkelig nem og overskuelig nytårsservering er stegte skiver af karljohan- og shiitakesvampe, brændte løgskaller med persilleolie og tusindbladskartofler.

Se opskriften nedenfor.

tusindbladskartofler (eller kærlighedskartofler)

Kartofler bagt i mange lag er nyt og festligt tilbehør til svamperetten.

Se opskriften her.

fra arkivet:

nytårsmenuen 2020

Hvis du vælger at lave hele menuen, kan det meste tilberedes dagen i forvejen. Eller endnu tidligere, for suppen kan fryses.

Så lav suppen først, dernæst persilleolien, de brændte løgskaller og tusindbladskartoflerne. Så er det blot svampene, der skal steges. Og dem kan du også stege i forvejen. Varm i givet fald det hele op sammen i ovnen før serveringen.

Også ingredienserne til stjerneskuddet kan forberedes dagen før serveringen.

persilleolie

1 bdt persille

1 dl raps- eller olivenolie

et nip salt

Vask persillen grundigt og snit den (også stilkene).

Varm olien op til ca. 60 grader og tilsæt persillen. Vend persillen rundt i olien til den er helt varmebehandlet. Fjern gryden fra varmen.

Lad persillen stå i olien til næste dag.

Hæld persille og olie i en fin si og pres så meget af olien ud som muligt. Tilsæt evt. et nip salt.

Hæld olien på en flaske.

Olien kan holde sig i køleskabet i flere måneder.

Hvis du ikke har tid eller lyst til at lave olien, kan du i stedet lægge en lille tsk pesto i hver løgskal.

brændte løgskaller

Skær et par mellemstore løg over på midten og del dem i skaller. Regn med ca. 5 skaller pr. person, hvis de er store.

Læg løgskallerne i kogende vand og lad dem simre 3-4 minutter. Afdryp dem.

Varm lidt olie op på en pande og læg løgskallerne i olien med skærefladen nedad. Steg dem ved rask varme, så skallerne får en mørk kant, som næsten er brændt.

steg svampene

Regn med 2 mellemstore kejserhatte pr. person og 200 g shiitakesvampe (eller andre svampe).

Du kan evt. skære et mønster i svampene, inden du steger dem.

Steg svampene gyldne på begge sider og dryp med lidt tamari (soja).

saml hovedretten

Servér svampene med løgskallerne og tusindbladskartoflerne fint arrangeret på en tallerken.

Da der er caviart på jordskokkesuppen har jeg udeladt det på tusindbladskartoflerne. I stedet har jeg lagt en letdampet skive broccoli øverst. Du kan også vælge en krydderurt – eller caviart. Det ER jo kun nytår én gang om året!