påskeblinis med guf på toppen
Skrevet af Kirsten Skaarup, Posted in forretter
.
blinis til påskefrokosten

De små russiske, buttede gærpandekager, blinis, spiser vi traditionelt til nytår. Det skyldes formentlig, at de i Rusland spises med kaviar. Og kaviar betyder luksus, så det er passende at spise en festlig nytårsaften.
Ægte kaviar er som bekendt små æg, og æg hører påsken til. Derfor er den klassiske spise også selvskreven til påskebordet. Men da der ikke forekommer dyr eller dele af dem på denne side, bruger jeg i stedet det fantastiske tangprodukt, cavi-art. Cavi-art fremstilles af tang, der manipuleres på molekylær vis og bliver til små knasende kugler, der minder om ægte kaviar. Hvis du vil vide mere om teknikken, kan du læse om den i Mouritzens bog om smag, som jeg omtaler nedenfor.
Cavi-art fås i Føtex og Bilka og somme tider også i COOPs butikker. Jeg har lige købt nogle glas i SuperBrugsen. Du kan læse mere om cavi-art her.

Jeg kan næsten ikke få armene ned af begejstring over, at der i øjeblikket næppe går en dag, hvor jeg ikke får øjnene op for nye erstatninger for animalske produkter. Det er jo på alle måder vanvittigt og ukærligt at spise dyr, og nu fås så næsten alt fra kød til mælkeprodukter, mayonnaise og kaviar i en bæredygtig og dyrekærlig udgave. Fx har jeg lige købt veganske pølser, som inden længe lander i en gang brunkål.
Hvis du vil orientere dig i det store udvalg af de mange nye vegetabilske lækkerier, så kig indenfor i en stor helsekostbutik. Men også i supermarkedernes diske dukker der nu mange gode veganske produkter op. Se et virkeligt opmuntrende klip fra TV2 nyhederne, der lover godt for en grøn fremtid. Det ser ud, som om det her kun er begyndelsen. Fantastisk!
Se også artiklen i Ingeniøren om vegebøffen, der smager af kød. Det er det amerikanske firma “Impossible Foods”, der eksperimenterer med at opfinde det perfekte vegetabilske “kød”. Personligt har jeg ikke brug for nogen kødsmag, men skønt er det for dem, der har svært ved at undvære kød (så vidt jeg husker, smager det nu ikke af ret meget).

Jeg har valgt tre slags topping: 1. dampede aspargeshoveder med lidt tangsalat og salvie. 2. tangsalat med letkogte vagtelæg (koges ca. 4 minutter) og masser af dild. 3. tørrede tomater i olie med cavi-art og timian.
.
blinis med forårstopping
blinis:
1/2 tsk gær
2 dl lunkent vand
1/2 tsk salt
1/2 tsk rørsukker
1 spsk olivenolie
50 g glutenfri havremel
100 g boghvedemel
1 æg
kokos- eller olivenolie til stegning
topping:
creme fraiche eller vegansk yoghurt
cavi-art i forskellige farver
tangsalat
finthakket skalotteløg
hakkede, soltørrede tomater i olie
hakkede kapers og/eller oliven
kogte vagtelæg
ristede svampe
dampede aspargeshoveder
Rør gæren ud i vandet og tilsæt salt og sukker.
Rør olie, havremel og boghvedemel i væden.
Del ægget og rør blommen i. Hvis dejen er meget fast, tilsættes lidt mere vand.
Pisk hviden stiv og vend den forsigtigt i dejen.
Dæk skålen og lad dejen hæve en halv times tid.
Steg 10-12 buttede blinis på panden.
Lav den valgte topping og læg den på de små pandekager.
Hvis du bruger yoghurt eller creme fraiche, så læg først en lille spsk på blinis’en. Pynt derefter med hvad du har for hånden. Pynt med dild, timian eller ramsløg, som nu står i fuldt flor.


Hej Kirsten
Tak for endnu en fantastisk lækker opskrift 🙂
Du skriver ½ tsk gær – kan der ikke bruges frisk gær?
Mange hilsner
Birgitte
Hej Kirsten
Tak for dine altid gode mails med inspiration og håbefulde nyheder – ja
der er rigtig lovende initiativer nu især for os, som foretrækker føde uden
kød- måtte det brede sig.
Kan undre at man så i DR starter ny serie med Price-brødrene med et
“opkog” af det samme!!
På svensk tv har man længe kunne se et vegetarisk madprogram- men
ikke i DR 🙁
Og fortsat god påske glæder mig til at afprøve opskrifterne og vil også gå
på udkik efter ramsløgene når solen forhåbentlig brænder mere igennem:-)
Mange hilsner fra Grete Liv
Tak for endnu en inspirerende højtids vegetarisk opskrift !!!
Kære Kirsten!
Du skriver, at der ikke forekommer dyr eller dele af dyr på din hjemmeside – derfor heller ikke kaviar, som er æg fra fisk. Men du bruger dog både vagtelæg og hønseæg – det er da også animalske ingredienser. Lidt ulogisk for mig – måske mest formuleringen, idet jeg jo ved, at fiskerogn jo tages fra den døde fisk, mens fuglenes æg kan tages uden at skade den æglæggende fugl, men alligevel? 😉
Og jeg vil lige tilføje, at man i nogle forretninger kan være heldig at finde iMat fraiche fra firmaet Oatly, en slags vegansk creme fraiche lavet på en base af havre. Så ja, mange nye plantebaserede varer dukker op på hylderne, og det er super positivt.
Kh
Merete.
Kære Kirsten!
Sjovt at du selv havde gjort dig tanker vedr. din formulering. Og forhåbentlig fandt hverken du eller andre mit input fordømmende, for sådan var det bestemt ikke ment – jeg faldt bare over det ulogiske i det, du skrev. Jeg har selv haft herlige havehøns og nydt både deres selskab og deres æg, derudover mener jeg netop også, at hvert eneste lille bitte grønne skridt er en væsentlig fremgang. Jeg synes også, jeg kan mærke en ændring i dine opskrifter hen mod det mere veganske, det er ikke så ofte du bruger ost mere – og selv om du bruger æg, kan jeg sagtens bruge dine skønne opskrifter til dejlig inspiration. 🙂
Kh og glædelig påske
Merete.
Kære Kirsten!
Nej, du udtrykte dig ikke uklart – men jeg ved jo, at det er let at misforstå, især når man som her udtrykker sig på skrift og ikke kan se den person, man “taler” med, så jeg ville bare også for de øvrige skønne læsere herinde, gøre mit synspunkt mere klart. Jeg lever som eneste plantespiser blandt alt-spisende familie og venner, og efter en hård start, hvor jeg følte mig meget alene og måtte kæmpe for anerkendelse af min nye kost, ser jeg nu, at mine anstrengelser belønnes ikke bare med accept, men også med at der som noget naturligt tages hensyn til mig, og at min nærmeste familie er begyndt at sætte mere pris på alle de skønne grønne retter, jeg laver. Så ja, stædighed og stilfærdig tålmodighed er gode egenskaber at have og virker langt bedre end prædikener og fordømmelse.
I morgen står den på påskefrokost her – og selv om de alt-spisende får tilgodeset deres behov, vil menu’en blive mere grøn end de er vant til, bl.a. vil der være en stor skål grøn salat på bordet, veganske tarteletter, veganske pølser og veggie-deller samt afslutning med en frugtsalat og for de, som ønsker det, kan frugtsalaten garneres med sojaflødeskum. Og selvfølgelig skal der foruden det rugbrød jeg har bagt i dag, også et skønt grydebrød på bordet. 🙂
Også fortsat god påske til dig
og
kærlige hilsener
fra
Merete.
Kære Kirsten!
Ja, påskefrokosten var helt sikkert en succes – også set fra min grønne synsvinkel. Grydebrødet fik mange rosende ord, alle tog grøn salat op til flere gange, de veganske tarteletter forsvandt som dug for solen uden én eneste kommentar om det manglende kød (det er nu anden gang, at selv den mest hardcore kødspiser i familien uden problemer eller kommentarer om kød nyder tarteletter med grøntsagsstuvning, så det kan jeg roligt servere igen), og der blev spurgt om de veganske pølser måtte smages, selvfølgelig måtte de det, jeg havde netop for det samme lavet rigeligt. Sidst men ikke mindst blev frugtsalaten nydt. Selvfølgelig var der også kødpålæg og ost på bordet, men det var nu de grønne retter – og grydebrødet – der fik de mest positive ord med sig. 🙂 Så set ud fra, at det er de små skridt mod en grønnere verden, der gør en forskel, og set ud fra den modstand jeg følte for 3 år siden, da jeg lagde min kost om, så er der sket noget af et skred bare i min lille familie. Det er en stor glæde for mig – og du, Kisten, har også del i det skred og den glæde, for jeg henter megen inspiration og viden både her på siden og i dine gode og brugbare bøger. 🙂
Kh
Merete.
Kære Kirsten!
Jeg har også på fornemmelsen at det – måske især blandt de unge – er ret hipt at vælge kødet fra. Vores yngste datter går i gymnasiet og fortæller ofte om, at der er en del af kammeraterne, der er vegetarer og veganere. Hun er selv meget positiv og nysgerrig omkring min mad, smager altid på det, jeg laver til mig selv og syne,s det smager skønt. Ind imellem foreslår hun også selv, at vi alle skal have en vegetardag – hvilket min mand desværre endnu ikke er klar til, men det forhindrer jo ikke, at hun og jeg kan nyde den grønne mad. I forhold til kammeraterne, tror jeg, hun føler, at hun har en viden med hjemmefra, som gør, at hun han tale med, når det gælder det grønne valg.
Kh
Merete.
Kategorier
Søg efter opskrift her
Nyeste opskrifter
Seneste kommentarer
Ny bog om dansk nationalklenodie
Klimakærlige opskrifter med plantefars
Supper & Co.– superfood supper
powerfood revolutionen – detox kroppen, boost immunforsvaret og få masser af energi – netop solgt til udgivelse i Tyskland
det æltefri grydebrød
den lille grønne for madpakkespisere
Supper
Text 0
Text 0
Text 1
Text 0
Text 0
Salater
Hovedretter
Brød
Text 0
Text 1
Text 2
Text 3
gulerodsbøffer
indisk curry med auberginer og cashewnødder
bagt blomkål m quinoa og svampe
simregryde med svampe, æbler og rosmarin
ovnbagt rodfrugtmos med linser
majsbøffer med svampe
spidskålsruller med linsefyld og sennepssovs
squash- og tomattærte med jordnøddebund
burgerbøffer af squash m kantareller
grillet polenta m kulørte tomater og “oste”sovs
spidskålssalat med mango og blåbær
grønt-i-grønt squash-lasagne
sommerens hit: hot “chicken” wings – BBQ på den kloge måde!
romerske broccolikarbonader
spidskålssalat med fersken og dild
romersk bønnesalat
gulerods- og bønnepaté
mandelfrikadeller
porrepaté med valnødder
valnøddefalafler i tomatsovs
nøddefrikadeller med lilla spidskålssalat
boller i karry anno 2016
squashfrikadeller med tilbehør
indisk curry med kokosbrød
spidskålssalat med brombær og valnødder
kartoffelsalat med valnødder og dild
tagine med fennikel, oliven og dukkah
glutenfri kerne-knækbrød
spinatlasagne med svampe