Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

Årlig Arkiv: 2021

fredag

15

oktober 2021

14

KOMMENTARER

flade “rugbrøds”boller (glutenfrie) til efterårsferien

Skrevet af , Posted in brød, madpakke

.

hyggelig, æltefri bagning i efterårsferien

Efterårsferien er perfekt til bagning. Det er hyggeligt at komme hjem til det varme køkken efter en tur i efterårsvejret og kigge til en dej, der står og hæver.

Mange børn elsker den magi, der ligger i at røre eller ælte en dej sammen og lade den hæve, for derefter at tage noget lækkert ud af ovnen, når kagerne eller brødene er bagt.

Disse boller er ikke så mørke, som de ville være, hvis de var bagt med rugmel.. Men jeg har netop valgt at lave dem uden mel med gluten, fordi mange føler sig bedre tilpas ved at skære ned på fx rug og hvede, der indeholder gluten.

Det betyder også at bollerne er lidt lettere og mere luftige end de ville være med en traditionel rugbrødsdej.

Og så er dejen nem: den skal ikke æltes men kun røres sammen.

Hvis du ikke har lyst til at bage og i stedet hellere vil fejre kartoflen i denne ferie, som tidligere blev kaldt kartoffelferien, så prøv denne kartoffel- og grønkålslasagne.

Rigtig god efterårs/kartoffelferie!

.

kernesunde boller

Jeg har bagt rugbrødsbollerne, så en bolle cirka svarer til to skiver rugbrød.

Men bollerne er også lækre som burgerboller – og så er der mere “gods” i dem end i almindelige hvide burgerboller.

Du kan tilsætte netop de frø, kerner eller nødder/mandler, som du synes bedst om.

.

lækkert brød til madpakken

Bollerne egner sig godt til frysning, så bag evt. dobbelt portion, så er der lidt til madpakkerne, når hverdagen starter igen efter ferien.

.

flade “rugbrøds”boller (glutenfri)

(10-12 stk.)

20 g loppefrøskaller

½ l koldt vand

10 g gær

150 g blandede kerner + evt. ekstra græskarkerner og/eller sesamfrø

1 tsk salt

2 spsk tamari

2 spsk kakao eller carobpulver

1 spsk mild eddike

2 spsk olivenolie

200 g sorghummel

200 g groft rismel

ca. 75 g havremel

evt. lidt kartoffel- eller kikærtemel

 

Pisk loppefrøskallerne ud i vandet. Brug gerne en elpisker og pisk nogle minutter. Du kan også køre dejen i en dejmaskine.

Tilsæt gæren og opløs den.

Rør kerner, salt, tamari, kakao, eddike og olie i væden.

Tilsæt de tre slags mel lidt ad gangen. Rør dejen godt sammen. Den skal være fast men ikke så meget, at den kan æltes.

Sæt dejen til hævning, gerne 8 timer, evt. natten over.

Form ca. 10-12 flade boller og sæt dem på bagepapir på en bageplade. Lad bollerne hæve endnu et par timer.

Hvis du ønsker drys på bollerne så rør en tyk jævning af kartoffel- eller kikærtemel. Pensl den på bollerne og drys de valgte kerner på.

Stænk med lidt vand og sæt bollerne i en 250 grader varm ovn (varmluft) og bag dem 10 minutter.

Skru ned til 200 grader og bag bollerne færdige, endnu 10-15 minutter. Bank i bunden af en bolle for at høre, om den er bagt færdig.

.

.

bag et helt brød

I stedet for at bage dejen som boller, kan du bage et helt brød.

Lad dejen hæve 6-8 timer og læg den i en bageform. Lad dejen hæve yderligere 2-3 timer.

Sæt formen i en kold ovn og tænd på 200 grader.

Bag brødet 1 time og tag det ud af formen. Bag det yderligere 15-20 minutter. Lad det evt. stå i ovnen til den er afkølet.

Pak brødet i et bagestykke og skær først af det dagen efter.

.

Share

mandag

11

oktober 2021

8

KOMMENTARER

tærte med peberrodscreme og rødbede/squashroser

Skrevet af , Posted in frokostretter, hovedretter

.

en efterårstærte med kulør og smag

En tærte er næsten altid velkommen. Den kan spises enten som middagsret eller som frokostret.

I denne tærte er sæsonens første rødbeder strimlede på langs og rullet sammen til små “blomster” sammen med squash. Det tager lidt tid, og hvis du vil slippe lidt nemmere om ved det, kan du i stedet skære både rødbeder og squash i skiver og lægge dem taglagt på cremen i bunden af tærten.

.

måske årets sidste squash?

Hvis du hører til de heldige, der selv har squash i haven, kan de sidste måske finde anvendelse her. Jeg har brugt både grønne og gule squash, men det går fint med blot en af farverne.

.

glutenfri tærtebund

Tærtebunden er lavet med tre slags glutenfrit mel. Men spiser du gluten, kan jeg anbefale, at du laver bunden med 100 g hvedemel og 100 g grahamsmel plus havregrynene.

.

kloge proteiner

førende indenfor plantebaserede fødevarer?

Så fik regeringen forhandlet en landbrugsaftale på plads. Jeg havde glædet mig rigtig meget. Det var der så ingen grund til. Jeg havde håbet, at man ville sætte et rimeligt loft over, hvor mange produktionsdyr dette lille land vil kunne bære i en fremtid, hvor vi respekterer naturen. Det ville have løftet både dyrevelfærden og klimaet.

Men lidt positivt er der da. For ikke at synke ned i mismod bliver vi nødt til at glæde os over selv små skridt. Der blev nemlig afsat 1 milliard kr. til forskning i plantebaserede fødevarer frem til 2030. Eksperterne siger, at der er brug for 2-3 milliarder, hvis vi overhovedet skal rykke.

Det går alt, alt for langsomt. Når man tænker på, at det har taget 30 år at få omlagt til blot 12% økologisk landbrug, må man forvente, at det tager årtier at få det konventionelle landbrug omstillet til en større planteproduktion.

Men vi vil altså have kød på bordet uanset hvad (selv om vi eksporterer det meste af det), selv om det er urentabelt og fjerner kommende generationers livsgrundlag. Det er kun 2% af os, der aldrig spiser kød. At få vendt vores madkultur, vores vaner og vores tryghed er et kæmpeprojekt, som vi ikke skal regne med hjælp fra landbruget og regeringen til at realisere.

Vi har jo brug for alle de penge, landbruget tjener? Eller gør de?

.

landbrugsstøtten svarer til overskuddet i dansk landbrug

Hos Danmarks Statistik kan man læse følgende:

“Fra 2012 til 2016 har danske heltidslandbrug i gennemsnit modtaget tilskud for i alt 2,3 mio. kr. I samme periode har landbrugene i gennemsnit haft et driftsresultat på 2,3 mio. kr. Særligt for mælke- og planteproducenter samt mindre bedrifter var støtten afgørende for økonomien i landbruget.”

I årene 2012-2016 har dansk landbrug samlet modtaget 36.6 milliarder i tilskud fra EU – og disse penge er i vid udstrækning gået til en produktion, der på ingen måde er bæredygtig. Den skader klimaet, den ødelægger naturen, den forgifter grundvandet, og i mange tilfælde skader den også helbredet.

Man må spørge sig selv, hvad det er, vi har gang i.

Til Danmarks sygt store dyreproduktion dyrker vi foder til dyrene på 80% af landbrugsarealet. Mad bør primært dyrkes til mennesker.

Politikerne taler om Danmark som verdens førende indenfor plantebaseret mad. Men der er langt, meget langt, til den position. Heldigvis er der et lillebitte lys i mørket. Jeg blev glad helt ind i sjælen, da jeg forleden i TV så den første danske mark dyrket med kikærter. Hvem skulle have troet det for blot nogle ganske få år siden? Somme tider sker udviklingen i ryk. Hvem havde forestillet sig, at rygning pludselig ville være “no go”? Jeg både håber og tror, at det også bliver klamt at opretholde den enorme dyreproduktion, vi har i Danmark.

Lige nu, den 11. oktober, har Danish Crown meldt ud, at de mener, oksekød bliver en ren luksusspise i fremtiden. Det er da en fantastisk melding.

Alle, der selv spiser eller serverer lækker plantebaseret mad for andre, er med til at drive udviklingen i den rigtige retning. Men vi må kræve politisk handling. Vi forbrugere klarer det ikke alene.

Dyreopdræt i den udstrækning, det foregår i Danmark, er en dødssejler.

.

tærte med rødbede/squash”blomster”

(4 personer)

tærtebund:

100 g boghvedemel

50 g fuldkornsrismel

50 g sorghummel (kan erstattes af rismelet ovenfor)

30 g glutenfri havregryn

½ dl havrefløde eller anden fløde

1 spsk tamari (soja)

ca. 1 ½ dl vand

fyld:

1 lang tyk rødbede

1 lang tyk, grøn squash

1 lang tyk, gul squash

100 g cashewnødder

ca. 2 dl havrecremefraiche, havrefløde eller anden fløde

reven peberrod efter smag

1 spsk citronsaft

salt, friskkværnet peber

evt. brøndkarse eller anden krydderurt

.

Start med at koge rødbeden halvmør. Lad den afkøle og flå den.

Rør ingredienserne til tærtebunden sammen. Dejen skal være så tilpas fast, at den kan rulles ud.

Lad dejen hvile mens du tilbereder fyldet.

Skær lange tynde strimler på langs ad rødbeden og de to squash. Brug gerne et mandolinjern.

Blend cashewnødderne og tilsæt fløde eller cremefraiche. Smag godt til med reven peberrod, citronsaft, salt og peber. Cremen skal smage tydeligt af peberrod.

Rul dejen ud og læg den i et stort smurt tærtefad. Prik dejen med en gaffel og forbag bunden i en 200 grader varm ovn (varmluft) 8-10 minutter.

Bred peberrodscremen ud på bunden.

Læg tre lag strimler sammen ad gangen: et lag rødbede, et lag grøn og et lag gul squash. Skær stykkerne over på midten og form små ”blomster”. Sæt dem tæt sammen i peberrodscremen, til hele tærten er dækket.

Drys med lidt salt og friskkværnet peber.

Som nævnt ovenfor kan du også skære grøntsagerne i skiver og lægge dem taglagt på tærten. Det går lidt hurtigere. Se på fotoet her hvordan du gør.

Bag tærten færdig, ca. 30 minutter.

Drys tærten med masser af brøndkarse, som giver en lidt fin smag af peber, som passer fint til tærtefyldet.

.

.

Share

mandag

4

oktober 2021

2

KOMMENTARER

valnødde- og peberfrugtsovs (muhammara) – nyd årets første valnødder

Skrevet af , Posted in Uncategorized

. 

lækker sovs med masser af velsmag og power

valnødde-peberdip.1

Valnødder er ren hjernemad. Og de skønne nødder falder direkte ned fra himlen i øjeblikket.

De helt nye og friske valnødder bør faktisk spises som de er. Det er ren meditation at knække nødderne, flå de let bitre hinder af og nyde det friske hvide nøddekød i små lyksalige bidder. Så snart nødderne er lidt tørre, mister de den rene og jomfruelige velsmag. De smager stadig dejligt, men på en anden måde.

At noget så nydelsesfyldt som valnødder også er den rene sundhedseliksir er en ekstra bonus: nødderne er nemlig noget af det bedste, man kan fodre sin hjerne med.

.

guf for hjernen

Før i tiden troede man, at valnødder var gode for hjernen, fordi nødden ligner en lille hjerne.

Og den er god nok: nødderne har et højt indhold af antioxidanter, og de flerumættede fedtsyrer 3 og 9, er kendt for at forebygge degenerative forandringer i hjernen.

Men valnødderne er også en gave til resten af kroppen. De regulerer bl.a. kolesterol og forebygger hjerte-karsygdomme, og så har de et godt indhold af E-vitaminer og mineraler som kalk og magnesium, der styrker knoglerne, samt fosfor, kalium, selen m.fl.

.

valnødder er en fest for både sundhed og smag

Når skønne smagsoplevelser går hånd i hånd med optimale næringsstoffer, er der fest for både smagsløgene og resten af kroppen.

Nyd nødderne helt friske eller brug dem i denne valnødde/peberfrugtsovs, -puré eller -dip.

Det er lidt uklart, hvor den usædvanlige sovs med peberfrugt, granatæble og valnødder stammer fra. Nogle mener, den kommer fra Aleppo i Syrien. Men man støder også på sovsen i Tyrkiet og i Nordafrika.

Hvis du vælger at bruge rå peberfrugt, er sovsen lavet på få minutter. Men du kan også grille og flå peberfrugten, inden den blendes. Det giver den bedste smag, synes jeg.

Sovsen er ren superfood. De tre hovedingredienser: peberfrugt, granatæble og valnødder indeholder alle masser af antioxidanter. Antioxidanter kan forhindre eller svække ødelæggende iltning af sunde kemiske stoffer eller organer i vores krop.

Granatæble indeholder mange af de antioxidanter, der hedder polyfenoler. Polyfenoler beskytter kroppens celler og virker betændelseshæmmende.

Peberfrugten leverer masser af C-vitamin, og valnødderne indeholder som nævnt de eftertragtede, essentielle Omega 3 og 9 fedtsyrer. Nødderne er desuden fiberrige.

Du kan bruge sovsen som pastasovs – eller til andre former for pasta – eller som tilbehør til frikadeller eller bøffer. Den kan også nydes som dip til f.eks. grøntsagsstave.

.

velkommen i kampen for bedre dyrevelfærd, Venstre

I Politiken den 27. september kan man læse, at to fremtrædende venstrefolk, Søren Gade og Jacob Jensen, udtaler sig om dyrevelfærd under overskriften: “Staten skal ikke stå bag dyremishandling”. Det er århundredets gode udmelding!

Læser man indlægget, viser det sig, at velfærden gælder vilde dyr i de nye naturparker. De to politikere spørger: “Er det virkelig rimeligt, at dyrevelfærdsloven ikke skal overholdes, blot fordi vi skal leve op til nogle fine tanker om rewilding? … Og hvor langt er vi villige til at gå for vild natur – som tilsyneladende skal placeres bag høje hegn?”

Dyrlæger citeres for at kalde de vilde dyr i naturen for vanrøgt, mishandling og ulovligt. Det er glædeligt, at så mange bakker op om et godt dyreliv.

Næste skridt for dyrevelfærden må derfor gælde de indeburede produktionsdyr, hvoraf mange aldrig ser dagslys eller indånder frisk luft.

Jeg glæder mig til, at de to venstrefolk går i brechen for de 125 millioner slagtekyllinger, der årligt går i stalde med 40.000 individer, vinge mod vinge, og som i deres sidste tid lever med brækkede ben, fordi de skal gøres slagtemodne på 35 dage. Der vil sikkert også blive skredet ind overfor de millioner af æglæggende høner, der lever med brækkede brystben, fordi racen er avlet frem til at kunne lægge 320 æg om året.

Der er desuden en del at rette op på i svinestaldene. Her opdrættes op mod 30 millioner grise årligt under forhold, der intet har at gøre med de intelligente dyrs naturlige instinkter. Halekupering af 30 millioner smågrise uden bedøvelse har længe været ulovligt. Får vi nu sat en endelig stopper for det? Det vil også være rart at få kigget på de forhold, der resulterer i 9 millioner smågrises årlige død.

Og kig også lige på den million morgrise, de levende fødemaskiner, der er fikseret op mod 40% af deres voksentid. Der er også malkekvæget, der aldrig kommer ud af stalden. Må empatien også række til kalvene, der tages fra moderen straks efter fødslen – for slet ikke at tale om de bestialske dyretransporter. Det får vi helt sikkert sat en stopper for nu.

Det er en stor dag for dyrevelfærden i Danmark. Hjertelig velkommen i kampen for bedre dyrevelfærd, Søren Gade og Jacob Jensen. Venstre er bøndernes parti. Ingen er mere selvskrevne end jer til at kæmpe for dyrevelfærden. For som I siger: “I Venstre vil vi fortsætte med at kæmpe dyrenes sag. Vi kan helt ærligt ikke være andet bekendt.”

I ved selvfølgelig også, at færre dyr i staldene vil betyde bedre dyrevelfærd – og færre dyr betyder mindre CO2 udslip. Så jeres kamp for dyrevelfærden er samtidig en kamp for klimaet. Jeres indsats for dyrevelfærden bliver en kæmpegave til alle to- og firbenede.

.

valnødde-peberdip

valnødde- og peberfrugtsovs (muhammara)

1 stor rød peberfrugt eller 2 mindre (evt. grillet og flået)

1/2 spsk spidskommenfrø

2 fed hvidløg

kerner fra 1/2 granatæble

1/2 dl olivenolie

50 g valnødder

frisk chili eller harissa (stærk chilisovs)

evt. 25 g rasp

citronsaft

1/2 dl hakket mynte

granatæble

Du kan bruge peberfrugten rå – eller du kan grille og flå den.

Fjern kerner og frøstol fra peberfrugten.

Hak den grillede eller rå frugt og blend den med spidskommenfrø, hvidløg, kerner af granatæble og olivenolie.

Hak valnødderne fint med en kniv (du kan også blende dem med, men så bliver de meget findelte) og rør dem i sovsen sammen med chili eller harissa efter smag.

I den originale opskrift tilsættes rasp, se billedet nedenfor. Jeg foretrækker sovsen uden rasp, men det er en smagssag.

Smag til med citronsaft, salt og peber. Rør myntebladene i og smag til igen.

 

valnødde-granatdip

Her er, som i den originale syriske opskrift, rasp i sovsen/dippet.

Det betyder, at sovsen bliver mere som en “pasta”. Det er en smagssag, hvad man synes bedst om.

.

Share