Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

sennepsdressingArkiv

fredag

23

august 2013

0

KOMMENTARER

ugens menu uge 46, gør kål på kålen

Skrevet af , Posted in ugens menu

________________________________________________________________________________________________________

Hvis Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se nedenfor th. Så får du besked, når der er nye lækker- bidder.

Hvis du vil afmelde abonnementet, så gå ind samme sted – og send desuden en mail til mig: kirsten.skaarup@privat.dk

________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

23. november 2011

____________________________________________________________________________________________________________________


s n u p  e n  s n a c k


sunde snacks

Jeg får tit forespørgsler om sunde snacks som saltede mandler og nødder etc. De små snacks er fine som et lille mellemmåltid eller som ledsager til et glas vin.


saltede mandler

Lad en håndfuld smuttede mandler simre i et par spsk tamari (soya) på panden, til soyaen er kogt væk. Lad mandlerne tørre.


kikærter som snack


Ristede kikærter er også en lækker og sund snack, som man kan spise med god samvittighed.

Klik på billedet, så får du opskriften.

____________________________________________________________________________________________________________

22. november 2011

____________________________________________________________________________________________________________________________________________________


n y  u d g a v e  o g  n y  t i t e l



det kærlige køkken

kommer omsider i ny udgave. Bogen har været udsolgt et årstid og været stærkt efterspurgt.

Bogen kom i to oplag på Høst & Søns Forlag. Nu udkommer den medio januar på Politikens Forlag.

Desværre ændrer bogen både titel og udseende – men indholdet ER  det samme.

Så hvis du ikke allerede kender bogen, venter der mere end 350 grønne opskrifter midt i januar – lige på det tidspunkt, hvor man har mest brug for at tanke grønt.


kirsten skaarups grønne køkken

hedder den nye udgave. Indholdet om klima og ressourcer – og de mere end 350 opskrifter er nøjagtig det samme som i “det kærlige køkken”.



_________________________________________________________________________________________________________________________________________

20. november 2011

________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


v i t a m i n g u f  i  s a l a t s k å l e n


skønne grønne blade

Jeg lovede forleden at komme med opskrift på min nye salat med grønkål, pærer og valnødder. Her er den nedenfor.

Salaten er superenkel men fuld af smag og gode stoffer. Grønkål er simpelt hen guf for hver enkelt celle i kroppen.



brug også pæren

Pærer er velegnede i mange salater. Her er de søde pærer og de ristede valnødder med til at mildne den kraftige grønkål. Sennepsdressingen giver et dejligt syrligt indslag.


grønkålssalat med pærer og valnødder

6 blade grønkål

2-3 pærer

50 g valnødder

 

dressing:

1 dl sojafløde eller anden fløde

1-2 spsk sennep

citronsaft

 

Hak grønkålen meget fint.

Skær pærerne i terninger.

Rist valnødderne gyldne på en tør pande og bræk dem i mindre stykker.

Bland de tre ingredienser.

Smag fløden godt til med sennep, citronsaft, salt og friskkværnet peber.

Hæld dressingen over salaten lige før den skal serveres.

 

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________

19. november 2011

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________


e r  d u  s u l t e n  i  d a g ?


Nå ikke? Så er du heldig.


1 billion mennesker sulter

Hver eneste dag året rundt sulter 1 billion mennesker rundt om på jorden. 

Se mere om sultens årsager og ansigter her: http://www.endinghunger.org/en/motivate.html

Det kan være svært at forholde sig til de sultende masser, når man selv sidder hyggeligt og velnæret i sit samtalekøkken og guffer overflodsmad.

Jeg har selv været så heldig (eller uheldig?) at møde mange af disse mennesker på mine rejser jorden rundt, primært til fattige udviklingslande. 

Jeg har set en kvinde sidde på gaden med en håndfuld ris og langsomt, uendelig langsomt, spise et enkelt riskorn ad gangen. Den håndfuld ris var hele dagens måltid og det blev nydt til sidste riskorn. Taknemmeligheden var tydelig i kvindens ansigt. DEN dag  fik hun mad.



Ejeren af dette udekøkken i Indien er heldig. Hun har både potter og pander. Men har hun noget at komme i dem?


________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

18. november 2011

____________________________________________________________________________________________________________________________


v a r m  s u p p e  p å  e n  r å k o l d  d a g


solgylden suppe

På sådan en rågrå dag som i dag drømmer jeg om sol og sjælevarmende krydderier. Det man man med meget få ingredienser og moderat indsats få med denne solgyldne linsesuppe med indiske krydderier.

Prøv den – jeg er næsten sikker på, at den bliver indlemmet i repertoiret af yndlingssupper.


linsesuppe med indiske krydderier


Klik på billedet, så får du opskriften.

____________________________________________________________________________________________________________________________________

17. november 2011

_____________________________________________________________________________________________________________________


g ø r  k å l  p å  k å l e n



det handler om kål og korn

I denne uge handler det om kål og korn. Tidligere var kål næsten synonym med grøntsager. Kål udgjorde en stor del af almuens hverdagskost (sammen med grød). Faktisk hed en køkkenhave i gamle dage en kålgård.

HVOR vigtig kålen var, kan man læse om i Jyske Lov fra 1241, hvor man kan se, at tyveri af kål straffes lige så hårdt som indbrudstyveri.

Ak ja, det var før B & O var opfundet!


rosenkål elsker frost

Ligesom grønkål holder rosenkål sig fint udendørs vinteren igennem. Faktisk bliver kåltyper som rosenkål og grønkål bedre af en lille omgang frost.

Er man ikke den lykkelige avler af kål (og har frosten ikke indfundet sig) men er henvist til grønthandleren, kan man med fordel give begge slags kål et par timer i fryseren.


eksotisk twist

Rosenkålssuppen i denne uge har fået et lille drys af den duftende rosenpeber. Man kan roligt sige, at nord møder syd: en lille smule smag af sol i en mørk og kølig måned i Danmark.

Mine rosenpeber har jeg selv plukket på Sicilien. Det er desværre ikke alle, der er så heldige, men den rosa peber kan heldigvis også købes i supermarkeder og specialbutikker.



grøn og gavnlig

Man skal løbe langt for at finde noget, der er så sundt som grønkål. 

Alle kålsorter indeholder de kræfthæmmende stoffer glutathione og quercetin, så alene derfor er der grund til at spise meget kål. 

Men kål er også enormt kaloriefattigt. Kål indeholder gennemsnitligt 26 kalorier pr. 100 gram. Man kan altså bogstavelig talt proppe sig med mængder af kål uden at tage på.

Kål er også gode leverandører af B-vitaminer og karotin (A-vitamin) samt C- og E-vitaminer og mineralerne kalk og kalium.


Hold øje med bloggen. En af dagene kommer der en dejlig salat med grønkål, pærer og valnødder.


perlespelt (eller byg) – gammeldags fuldkorn



Perlespelt og perlebyg er gamle kornsorter, som er blevet enormt populære, især i salater. Det er ikke spor underligt, for kornene giver en dejlig mæthedsfølelse. Her er virkelig noget at tygge i – og så er de så sunde, så sunde …

I denne uge har kornene fundet vej til hverdagsbøffer, som kan spises med en salat , fx med gulerødder, og en kartoffelsalat.


_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

u g e n s  m e n u

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

rosenkålssuppe med rosenpeber og chili

To x roser! Rosenkålssuppe med rosenpeber er en dejlig vinterret – måske med et lille skud chili.

Klik på billedet, så får du opskriften.


______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

“perle”bøffer

Her er bøffer med saft og kraft. De dejlige perlekorn af byg eller spelt giver modstand til tænderne og dejlig mæthedsfølelse i maven.

Klik på billedet, så får du opskriften.


vegetaropskrift, vegetarret, veganerret


Share

fredag

23

august 2013

0

KOMMENTARER

salat af perlebyg, bolsjerødbeder og valnødder med sennepsdressing

Skrevet af , Posted in salater

kulørt salat med hele korn

 

salat af perlebyg, bolsjerødbeder og valnødder med sennepsdressing

100 g perlebyg (eller hele hvedekerner, rugkerner  perlerug eller perlespelt)

250 g rødbeder (gerne de stribede rød/hvide og gule)

300 g æbler

50 g rosiner

50 g valnødder

frisk krydderurt: fx persille, purløg, løvstikke etc.

sennepsdressing:

5 spsk olivenolie

2 spsk citronsaft

1-2 spsk grov sennep

2 spsk tamari

 

Kog byggen i vand der dækker 15-20 minutter. Afdryp og afkøl kornene.

Skær rødbederne i papirtynde skiver. Brug gerne en mandolin.

Skær æblerne i tynde både.

Bland alle ingredienserne til salaten.

Rør olien med citronsaft, sennep og tamari. Smag til med sukker, tamari, friskkværnet peber og sennep.

Hæld dressingen over salaten og vend godt rundt.

Drys med den valgte krydderurt.

 

Share

onsdag

14

august 2013

0

KOMMENTARER

ugens menu – uge 49

Skrevet af , Posted in ugens menu

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se nedenfor th. Så får du besked, når der er nye lækker- bidder.

OBS: vær opmærksom på, hvis du vil printe en opskrift ud, ikke at trykke på “print”! Bed din egen computer om at udskrive side 1-2. Eller kopiér opskriften over i word og print den ud dér.

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________

14. december 2010

_______________________________________________________________________________________________________________________________________

f e d m e e p e d e m i  i  d a n m a r k

 

Vi bliver federe og federe i Danmark. Hvis du er en af dem, der lider under vægten, så spis efter opskrifterne her på bloggen. Så vil det være helt umuligt for dig at bevare din overvægt.

Der er det geniale ved grøntsager – bortset fra at de smager guddommeligt – at du kan spise uendelige mængder af dem uden at tage på i vægt. Samtidig får du en masse livgivende vitaminer, mineraler og andre væsentlige stoffer, der er nødvendige for at du kan trives optimalt i din krop.

 

det helbredende køkken

Hvis du har brug for en bog til at hjælpe dig med vægttabet, så glæd dig til den 18. januar, hvor bogen “Det helbredende køkken” udkommer på Politikens Forlag. Bogen henvender sig til folk med diabetes 2, forhøjet kolesterol og overvægt.

“Det helbredende køkken” er blevet til på grundlag af forskning i USA og en dansk undersøgelse på Arresødal Privathospital.

Bogen indeholder en 4 ugers kur og giver en masse gode tip til at holde sig slank og sund. Samt en masse skønne opskrifter.

“Det helbredende køkken” er skrevet af overlæge Mikael Bitsch og ernæringsfolkene Catharina Rosendal og Søren Lange. Selv har jeg lavet bogens helt igennem plantebaserede opskrifter.

Glæd dig!


 

 

___________________________________________________________________________________________________________________________________

13. december 2010

________________________________________________________________________________________________________________________________________

r a w  f o o d


har fået en stor udbredelse i USA og Europa. Masser af raw food restauranter ser dagens lys, og mange mennesker melder om stærkt forbedret helbred og vitalitet i det hele taget.

Der er givet mange fordele ved at spise produkterne rå – ikke mindst grøntsagerne. Men jeg tror, det er vigtigt, at man finder det  “rå” niveau, hvor man selv føler sig bedst tilpas.

Når maden ikke bliver varmebehandlet, bevarer den de fleste næringsstoffer og giver os rigtig megen vitalitet.

Ikke desto mindre har jeg selv – ikke mindst her i den kolde tid – behov for en varm suppe engang imellem.

Alligevel vil jeg i dag foreslå en rå decembersalat. Hvis du allerede har været til for mange julefrokoster, vil du uden tvivl sætte pris på de mange livgivende stoffer.

 

decembersalat

 

Klik på billedet, så får du opskriften.

 

____________________________________________________________________________________________________________________________

11. december 2010

_______________________________________________________________________________________________________________________________

 

m a d s p i l d  i  d e c e m b e r

 

Her i december måned slår danskernes madspild alle rekorder. Vi smider for 1,3 mia. kr. frisk mad ud – alene i december i år.

Det kan vi simpelt hen ikke være bekendt. Som jeg har nævnt adskillige gange, er der over 1 milliard mennesker på denne klode, der sulter.

“Jamen, vi kan da ikke sende maden til Afrika”, lyder det som regel. Nej, det er rigtigt, men vi kan tænke os om, når vi køber ind, og vi kan prøve at påvirke julens store fester i positiv retning, når det gælder indkøb og menu.

For mange voksne danskere er det i dag helt naturligt, at man ikke smider affald på gaden. Hvis vi alle arbejder på det, vil det en dag blive en naturlig ting, at vi ikke smider frisk mad ud.

 

 

_______________________________________________________________________________________________________________________________

10. december 2010

________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

b l i v  s l a n k  m e d  s e n n e p


En ny dansk undersøgelse viser, at sennep indvirker på energibalancen. Forsøget viste, at sennep giver stor mærhedsfølelse, og dermed er risikoen for overspisning reduceret.

(Undersøgelsen er foretaget af Department of Human Nutrition, Faculty of Life Sciences, University of Copenhagen, Frederiksberg, Denmark, Department of Basic Sciences and Environment, University of Copenhagen, Frederiksberg, Denmark, Department of Clinical Physiology and Nuclear Medicine, Glostrup University Hospital, Glostrup, Denmark),

Så lad os straks snuppe en ret med sennep:


ovnbagte gulerødder med sennepsdressing


Skær 1/2 kg gulerødder i stave og vend dem i et par spsk olivenolie. Drys med lidt salt og tørret timian.

Bag gulerødderne i en 200 grader varm ovn 15-20 minutter.

Rør en dressing af 4 spsk olivenolie, 2 spsk citronsaft og 1 spsk sennep. Smag til med et nip salt og sukker.

Vend de varme gulerødder i dressingen og drys gerne med hakket persille eller mynte.

Du kan bruge rødbeder i stedet for gulerødder.

Hvis du vil se flere af min slankeopskrifter, så kig her:

http://www.netboghandler.dk/PDF/Kirsten_Skaarups_Slankeopskrifter.pdf

______________________________________________________________________________________________________________________________

Jeg glæder mig i denne tid;

nu falder julesneen hvid …


_____________________________________________________________________________________________________________

o v e r  s u n d e t  e f t e r  m a d


… kan  man kalde ugens hovedret. Det er nemlig Janssons fristelse – men på dansk.

Hvad var der med ham Jansson? Jo, han lagde fisk, fx ansjoser, mellem to lag kartofler og bagte det i ovnen. Sådan opstod den klassiske svenske ret.

Da der ikke findes fisk her på siden, er der i stedet kapers i retten. De tilføjer den lidt skarpt-salte smag, som er kendetegnet for Janssons fristelse – og for at gøre den rigtig dansk har jeg lagt et lag rødbeder imellem. Så har vi en rigtig rød-hvid ret.

Jeg synes den danske Jansson er en dejlig måde at spise rodfrugter på.


sådan tilbereder du Janssons fristelse

På de tændstikstore stykker kartofler drysses hakkede kapers og brunede løg.

Ovenpå lægges et lag rødbeder skåret i samme størrelse som kartoflerne. Her drysses også med kapers og løg.

Der lægges et lag kartofler øverst. Der dryppes med olie og drysses med rasp.

Den færdigbagte Jansson ser sådan ud: gylden og sprød i overfladen.

Klik på fotoet, så får du opskriften.



_________________________________________________________________________________________________________________________________

u g e n s  m e n u

_______________________________________________________________________________________________________________________

blondesalat af blomkål med citrondressing og koriander



Der sker det med mange grøntsager, at de ændrer karakter, alt efter hvordan man skærer dem ud. Blomkålen til salaten her skal skæres papirstyndt ud, og så smager blomkålen pludselig helt anderledes. Rigtig skønt, synes jeg.

Klik på billedet, så får du opskriften.


_______________________________________________________________________________________________________________________________________________

janssons fristelse – på dansk


Køkkkennisserne var meget nysgerrige efter at smage Janssons fristelse – og de var glade for det røde lag af rødbeder i midten. Rød er jo deres yndlingsfarve.

Hvis du vil prøve opskriften, så klik på billedet.


_____________________________________________________________________________________________________________________________

chilihot bønnesalat


Jeg vil foreslå, at du spiser en bønnesalat eller en salat med spelt eller byg til Janssons fristelse. Så får du en masse gode proteiner på én gang. Prøv fx salat af perlebyg med jordnøddedressing.

Klik på billedet, så får du opskriften.


____________________________________________________________________________________________________________________________________________


______________________________________________________________________________________________________________________________________

hvis du vil bladre i de foregående menuer – så klik her

________________________________________________________________________________________________________________________________________________

ugens menu – uge 1,

ugens menu – uge 2,

ugens menu – uge 3,

ugens menu – uge 4,

ugens menu – uge 5,

ugens menu – uge 6,

ugens menu – uge 7,

ugens menu – uge 8,

ugens menu – uge 9,

ugens menu – uge 10,

ugens menu – uge 11,

ugens menu – uge 12,

ugens menu – uge 13,

ugens menu – uge 14,

ugens menu – uge 15,

ugens menu – uge 16,

ugens menu – uge 17,

ugens menu – uge 18,

ugens menu – uge 19,

ugens menu – uge 20,

ugens menu – uge 21,

ugens menu – uge 22,

ugens menu – uge 23,

ugens menu – uge 24,

ugens menu – uge 25,

ugens menu – uge 26,

ugens menu – uge 27.

ugens menu – uge 28,

ugens menu – uge 29,

ugens menu – uge 30,

ugens menu – uge 31,

ugens menu – uge 32,

ugens menu – uge 33,

ugens menu – uge 34,

ugens menu – uge 35,

ugens menu – uge 36,

ugens menu – uge 37,

ugens menu – uge 38,

ugens menu – uge 39,

ugens menu, uge 40,

ugens menu, uge 41,

ugens menu – uge 42,

ugens menu – uge 43,

ugens menu – uge 44,

ugens menu – uge 45,

ugens menu – uge 46,

ugens menu – uge 47,

ugens menu, uge 48


Share