Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

misosovsArkiv

mandag

28

juni 2021

0

KOMMENTARER

sprød polenta med nye kartofler, gulerødder og asparges

Skrevet af , Posted in hovedretter

.

solgylden og sprød – lækre proteiner

Når man spiser plantebaseret, har man brug for masser af ideer til proteinrige retter.

Det er stadig sådan, at de fleste mennesker i verden får deres proteiner fra animalske kilder (proteiner kaldes populært for kroppens byggesten og bruges i mange processer til opbygning og vedligehold af kroppen).

At vælge proteiner fra animalske kilder er en meget dårlig idé. En stor del af ødelæggelsen af klima og natur (og vores egne kroppe) skyldes et alt for stort indtag af proteiner fra kød. Især kød fra firbenede dyr er stærkt belastende. Det betyder ikke blot store lidelser for dyrene, men det betyder også en langsom kvælning af klimaet og naturen, fordi vi sender enorme mængder planteføde gennem dyrene, før vi spiser dem.

.

Majs er en vigtig proteinkilde – især i Sydamerika

.

Mennesker skal selvfølgelig selv spise de proteinrige planter. Det kræver op mod 10 kg planter at producere 1 kg kød. Det holder jo ikke!

Hvis vi skal indfri vores grønne klimamål, er der ingen vej uden om en drastisk nedskæring af vores kødindtag. I øjeblikket sender vi 80% af planteavlen i Danmark gennem dyr, før vi spiser dem. Det holder jo ikke!

Det ligger tungt med politisk handling. Derfor må vi tage sagen i egen hånd. Det kan vi bl.a. gøre ved at være gode eksempler for vores kødspisende venner. Hvis du har gammeldags spisende venner, der er åbne for at være med til at redde klima og natur, så servér lækre planteproteiner for dem. Vis dem, hvor smuk og lækker plantebaseret mad er. Og giv dem gerne adressen på min blog: www.kirstenskaarup.dk. Her kan alle abonnere gratis på ideer til mad, der smager skønt og samtidig er med til at sikre vores fremtid på planeten. Fortæl dem også gerne, hvordan kroppen får en helt ny lethed med den grønne mad. Lad os alle sprede det grønne budskab som ringe i vandet. Men det haster. Det er dig og mig, der må drive den grønne omstilling.

Den eneste bivirkning ved plantebaseret mad er, at den er stærkt vanedannende.

.

lækre grønne proteiner

Og proteiner skal vi have. Tidligere anbefalede man 1 g protein pr. kg legemsvægt pr. dag. Det anses nu for at være i overkanten, og rigtig mange danskere får langt flere proteiner, hvilket er en stor belastning for kroppen – og ikke mindst for naturen og klimaet.

Til gengæld skal man være opmærksom, hvis man er ny i plantespisernes vidunderlige verden. Der er ganske vist proteiner i meget af det, vi spiser, også i grøntsager. Men vi skal som plantespisere være opmærksomme på dagligt at spise proteinrige produkter som bønner, linser, kikærter, kornprodukter, majs, ærter, quinoa, frø og kerner som mandler, valnødder og hasselnødder. Produkter som tofu og tempeh, fremstillet af sojabønner, indeholder flere proteiner end kød.

Disse gyldne majsterninger er yderligere proteinberigede med linser eller quinoa.

.

sæsonens måske sidste asparges

Du kan spise majsterningerne til alle mulige slags grøntsager. Se på dem som et alternativ til plantebøffer eller -frikadeller. Jeg har valgt årets sidste asparges sammen med nye kartofler og gulerødder som tilbehør.

En misosovs passer perfekt til retten. Se om de sundhedsmæssige kvaliteter i miso.

.

sprøde polentatern med nye kartofler, gulerødder, asparges og misosovs

(4 personer)

polentafirkanter:

100 g linser eller quinoa

100 g polentamel

4 dl grøntsagsbouillon

2 fed knuste hvidløg

4 spsk gærflager (kan evt. udelades)

½ dl olivenolie

salt, friskkværnet peber

grøntsager:

200 g løg

4 spsk olivenolie

300 g nye, kogte kartofler

250 g letkogte gulerødder

250 g asparges

ærteskud eller løvstikke

misosovs:

2 tsk misopasta

2 dl havrefløde

1 økologisk citron

tamari

.

Kog linser eller quinoa i vand, der dækker, ca. 20 minutter. Afdryp linser eller quinoa, hvis der er vand tilbage. Sæt dem til side.

Pisk polentamelet ud i den kogende bouillon. Pisk i polentaen, til den tykner. Se evt. om kogetid på pakningen.

Tilsæt linser eller quinoa til polentaen, før den bliver for fast. Kom også hvidløg, evt. gærflager og olie i grøden. Pisk det godt sammen.

Smag til med salt og peber.

Bred polentaen ud i en firkant med en højde på 1 1/2 -2 cm. Lad polentaen stivne en times tid – eller til dagen efter.

Inden serveringen: skær polentaen ud i firkanter. Pensl dem med olie og grill eller steg dem gyldne på begge sider.

Skær løgene i ringe og svits dem i olien et par minutter.

Skær kogte kartofler og gulerødder i skiver. Skræl hvide asparges og skær dem i to-tre stykker.

Tilsæt grøntsagerne til løgene og steg dem, til de er let gyldne. Drys med salt og peber.

Rør misoen ud i 1 spsk meget varmt vand. Rør det i fløden og smag til med tamari, citronsaft, lidt reven skal samt peber.

Servér sovsen separat til grøntsager og polentaterninger.

.

Share

mandag

10

august 2020

20

KOMMENTARER

squash-pandekager med svampe/spidskålsfyld

Skrevet af , Posted in hovedretter

.

squash og pandekager er et godt mix

Hvad skal man dog gøre med alle de squash?

En af de gode ideer er som fyld i en pandekagedej.

.

squash kan nydes på tusind måder

Heldigvis – den store høst taget i betragtning – så kan squash bruges i utallige retter, fordi grøntsagen er så nem og mild og kan blandes med stort set alt.

Her er reven squash kommet i en pandekagedej. Jeg har valgt kikærtemel og rismel til dejen, men du kan også bruge den pandekagedej, du plejer, fx med hvedemel. Hvis du bruger hvedemel, så vælg gerne halvt hvidt mel/halvt fuldkornsmel.

.

mange slags fyld kan bruges

Jeg har brugt et fyld af svitsede løg, svampe og spidskål, men du kan vælge mange andre slags fyld.

Kikærtemelet er proteinrigt, men hvis du vil have flere proteiner ind i retten, så svits små terninger af tofu eller tempeh og bland fx med små buketter af broccoli eller blomkål. Kogte kidneybønner eller linser i en spicy tomatsovs med terninger af fennikel eller aubergine vil også være et godt valg.

.

pikant sovs

Du kan vælge forskellige slags sovs eller dip til pandekagerne. I opskriften er det en sovs med den sunde miso, men du kan også lynhurtigt lave en sovs af havrefløde eller anden fløde og smage den til med tamari og citronsaft. Det er altid en lynhurtig vinder, når det handler om dip eller sovs.

Du kan også vælge en miso/tahinsovs. Se opskriften her.

.

fermenteret sundhed på glas

Hvis du vil forkæle dine tarmbakterier, er det en rigtig god idé altid at have et glas eller to stående af den pasta, der hedder miso. Miso holder sig lang tid i køleskabet.

Miso er mælkesyregærede sojabønner og ris, evt. med boghvede og/eller hvede/byg. Pastaen kan give smag til mange retter som supper, dressinger, sovse etc. Man kan også blot opløse 1 tsk miso i meget varmt vand. Så har man en hurtig og nærende suppe (miso skal ikke koge – så ødelægges enzymerne).

Glassene på billedet er den originale japanske miso, som produceres af Clearspring. Forhandlere finder du hos NatureSource, som har været så venlige at sende mig disse to glas.

Du kan læse mere om miso her.

.

squashpandekager med svampe/spidskålsfyld

(4 personer)

300 g squash

150 g kikærtemel

50 g ris- eller majsmel

3 ½ dl vand

salt, friskkværnet peber

kokos- eller olivenolie til stegning

fyld:

evt. 1 spsk spidskommenfrø og/eller lidt hakket chili

150 g løg

250 g champignon eller andre svampe

2 spsk citronsaft

1 lille spidskål

sovs:

2 dl havrefløde eller anden fløde

1 spsk lys miso

3-4 spsk tomatpuré

evt. 1 fed hvidløg

Riv squashen og tilsæt et lille drys salt. Arbejd saltet ind i squashen og læg den i en sigte. Lad squashen trække en halv times tid.

Lav imens dejen: pisk de to slags mel ud i vandet og tilsæt et lille drys salt og peber.

Skyl squashen og pres al væden ud.

Rør squashen i pandekagedejen. Det er muligt, at der skal tilsættes lidt mere vand. Dejen skal være som til en almindelig pandekagedej.

Steg ca. 10 pandekager af dejen. Vend pandekagerne, når overfladen virker tør, og der er kommet lidt bobler. Vær sikker på, at pandekagerne bliver helt gennemstegte.

.

Du kan lave pandekagerne i god tid og varme dem op i ovnen eller på panden. Hvis du steger dem igen i olie på panden, bliver de lidt sprøde.

Skær løgene i både. Hvis du vælger at bruge spidskommen og/eller chili så svits begge dele i et par spsk olie.

Tilsæt løgene og svits til de er bløde.

Skær svampene i skiver og tilsæt dem. Svits endnu 4-5 minutter. Tilsæt citronsaften.

Skær spidskålen i strimler og kom dem på panden. Vend rundt, til kålen er blød. Smag til med salt og peber.

Til sovsen røres havrefløden med misoen. Vær sikker på, at misoen bliver helt opløst. Du kan evt. røre 1 spsk varmt vand i, inden du kommer misoen i fløden.

Tilsæt tomatpureen og smag til med salt og peber, evt. også et fed knust hvidløg.

Servér pandekagerne som ”omslag” til fyldet  og giv sovsen til separat.

.

Share

mandag

21

november 2016

24

KOMMENTARER

bagt blomkål med quinoa, kantareller og misosovs

Skrevet af , Posted in hovedretter

.

bagt blomkål er bare bedst

bagt-blomkaal-m-kantaeller-3

forvandlingskålen

Blomkål er en grøntsag med flere personligheder. Alt efter tilberedningsform skifter kålen smag. Hvis du spiser den rå, har den en let nøddeagtig smag, river du den fint til “sne” får den en helt anden mild smag. Koger du den, får  du den klassiske blomkålssmag, og bager du den, åbenbarer den endnu en smagsvariant, nu mere fortættet.

.

grøn eller hvid kål

 romescokål.blomkål

Du kan bruge den kendte hvide blomkål til retten – eller vælge den nye grønne “fætter”, romanescokålen.

.

nyd årets sidste kantareller

bagt-blomkaal-m-kantareller-1

Der er formentlig ikke flere kantareller derude i skovene, men de kan stadig købes hos grønthandleren 0g i nogle supermarkeder. Så nyd årets sidste små guldklumper i denne ret. Men du kan også vælge alle mulige andre svampe. Både champignon, kejserhatte og østershatte egner sig fortrinligt.

 .

hvad med quinoa?

bagt-blomkaal-m-kantareller-2

Jeg har valgt quinoa som proteinrigt tilbehør til den bagte blomkål. Men hvordan er det nu med quinoa – har vi ikke ødelagt livsgrundlaget for de lokale indianere, der dyrker det sunde frø på de stejle bjergsider i Andesbjergene?

Jo, det har vi til en vis grad. Quinoa er blevet så succesrigt og dyrt et produkt i Vesten, at de lokale avlere, de fattige bønder i bl.a. Bolivia, ikke mere har råd til selv at spise sig mætte i qunoa, der har været deres basisføde i årtusinder. Det må vi tage ansvar for, og jeg tør også kun anbefale quinoa, fordi jeg ved, der er dansk dyrket quinoa på vej. Det er glædeligt, at dette supersunde frø nu også dyrkes i Danmark.

Når det er sagt, vil jeg ikke undlade at gøre opmærksom på, at dem, der kritiserer vores indtag af quinoa, ikke taler om den afbrændning af regnskov, udpining af jord og fordrivelse af fattige bønder i Sydøstasien og Sydamerika, der foregår for at skaffe soja til vores produktionsdyr i Vesten. Det er i en helt, helt anden målestok (der tilmed ødelægger klimaet også), men de mange, der fordømmer vores forbrug  af quinoa (med rette!), glemmer at tænke på natur og mennesker, når det handler om at producere dyr. Det er trods alt mere etisk forsvarligt og klimavenligt at spise et produkt direkte end først at sende det gennem dyrene. Med ødelæggelse af natur, klima og store lidelser for dyrene til følge. Og heldigvis er quinoa nu et produkt, vi snart kan spise med god samvittighed.

quinoa-i-sigte

et supersundt lille frø

Quinoa er et lille frø, der vokser på de magreste jorder i Sydamerika, specielt i Bolivia, og ikke desto mindre indeholder en masse næring.

Quinoa betyder moderkorn på de lokale indianeres sprog, og som vegetar og veganer er det et fantastisk næringsmiddel, fordi det er så proteinrigt.

Quinoa er ikke et korn men et frø fra en etårig plante, som har været dyrket i Andesbjergene i tusindvis af år. Man siger, at quinoa var selve grundlaget for inkakulturen.

Quinoa indeholder, foruden proteiner (alle essentielle aminosyrer), mange antioxidanter samt mineraler som kalk og jern – og de essentielle omega 3 fedtsyrer.

.

bagt blomkål med quinoa, kantareller og misosovs

1 stort eller 2 mindre blomkålshoveder, ca. 3/4 kg

oliven- eller rapsolie

50 g hasselnødder

150 g quinoa

50 g skalotteløg

4 fed hvidløg

3 spsk kokos- eller olivenolie

250 g kantareller eller andre svampe

2 spsk lime- eller citronsaft

salt, friskkværnet peber

1 spsk friske timianblade + ekstra til pynt

sovs:

1 spsk brun miso – læs evt. mere om miso her

3-4 spsk kogende vand

2 spsk tahin (sesampasta), kan erstattes af jordnøddesmør

2 dl sojafløde eller anden fløde

tamari

 

Pensl blomkålen godt med olie og sæt den i en bageform. Bag kålen i en 200 grader varm ovn 25-30 minutter. Hold øje med kålen, den må ikke blive for mørk.

Skær hasselnødderne i flager og rist dem gyldne i lidt olie. Sæt dem til side.

Skyl quinoaen og kog den i dobbelt mængde vand med et lille drys salt ca. 20 minutter. Tilsæt mere vand om nødvendigt. Hæld evt. overskydende vand væk, når quinoaen er kogt.

Hak løg og hvidløg og svits dem i olien til løgene er klare.

Skær kantarellerne i halve eller kvarte og kom dem på panden. Svits ved rask varme, til svampene afgiver væde. Tilsæt lidt citrussaft og et drys salt og peber samt timianblade.

Tag panden af varmen.

.

sovs

Rør misoen til sovsen med lidt kogende vand. Tilsæt tahin og evt. væde fra de stegte svampe. Rør fløden i og smag til med tamari, peber og citrussaft. Varm sovsen op i en gryde inden serveringen. Den må ikke koge.

Rør quinoaen i de stegte svampe og læg blandingen i et fad. Sæt den bagte blomkål på quinoaen og pynt med lidt frisk timian og de ristede nødder.

Servér sovsen til separat.

 

bagt-blomkaal

 

 

Share