Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

linserArkiv

lørdag

11

oktober 2014

0

KOMMENTARER

rødbede/æblesalat m peberrodsdressing

Skrevet af , Posted in salater

rødbeder elsker peberrod

rc3b8dbede-c3a6blesalat-2

Her er en mættende salat med masser af proteiner. Faktisk kan salaten bruges som hovedret, hvis der gøres lidt større, og der serveres et groft stykke brød til.

Linserne og de hele kerner bekommer maven godt, og det betyder, at man får en dejlig mæthedsfølelse.

 

vitaminerne står i kø!

rc3b8dbeder-m-topc3a6bler-i-skc3a5l

noget at tygge i

Linser eller bønner og fuldkorn i en salat betyder, at man virkelig får MAD – i modsætning til en salat med grønne blade, agurk og tomat. Det er mest vand. Her er der både vitaminer, proteiner og masser af fibre.

 

rc3b8dbede-c3a6blesalat-1

rødbede/æblesalat m peberrodsdressing

300 g rødbeder

100 g belugalinser eller andre linser

100 g hvedekerner eller speltkerner

1 stort sødt æble

top af forårsløg eller porre, evt. purløg

dressing:

2 dl yoghurt, gerne sojayoghurt

1 dl sojafløde eller anden fløde

limesaft

reven peberrod efter smag

 

Kog rødbederne møre, 20-40 minutter afhængig af størrelsen.

Kog linser og korn hver for sig. Kog dem i dobbelt mængde vand ca. 20 minutter. Hvis du koger linser og korn sammen, vil kornene blive mørke af farven fra de sorte linser. Hvis det ikke generer dig, kan du naturligvis koge de to ting sammen.

Flå rødbederne og skær dem i tynde både. Skær også æblet i tynde både.

Arrangér rødbede, æble og linser/korn på et stort fad. Snit den grønne top og drys den på.

Rør yoghurten sammen med fløden og smag til med limesaft, reven peberrod og evt. en smule akaciehonning.

Læg lidt dressing på salaten og servér resten til separat.

 

rc3b8dbede-c3a6blesalat

 

Share

tirsdag

7

oktober 2014

0

KOMMENTARER

glutenfri grøntsagslasagne

Skrevet af , Posted in hovedretter

 

en dejlig hverdagsret

grøntsagslasagne.4

Denne fyldige lasagne er lagt sammen af grillede auberginer og squash med en kanel-tomatsovs og ost. Der er ikke brugt lasagneplader, da retten også skal kunne spises af glutenoverfølsomme. Men man kan naturligvis sagtens tilføje lasagnelader mellem lagene.

 

lasagnen fik ben at gå på!

Vennerne Annika og Ole var så venlige at stille op som prøvekaniner, da lasagnen skulle smages. De var meget tilfredse – blot mente Annika, at lasagnen ville vinde med et tilbehør af yoghurt rørt med mynteblade. Så det har jeg tilføjet i opskriften.

 

glutenfri lasagne med aubergine og squash

100 g puy linser (eller andre linser)

300 g frisk spinat eller 150 g frossen

2 auberginer, ca. 3/4 kg

olivenolie

2 squash, ca. 400 g

200 g mozzarellaost eller vegansk ost

1 potte basilikum

friske timianstilke

sovs:

100 g løg

4 fed hvidløg

2 spsk olivenolie

400 g tomater + 2 dl tomatpasta eller 1 dåse tomater

1/2 spsk kanel

1/2 spsk tørret oregano

evt. chili

dip (kan udelades):

2 dl yoghurt, evt. vegansk

1/2 dl hakkede mynteblade

 

grøntsagslasagne.3

Kog linserne i dobbelt mængde vand 20 minutter. Hæld evt. overskydende vand fra og vend spinatbladene i de varme linser, til de falder sammen. Eller tø frossen spinat op i linserne. Drys med lidt salt og peber.

Skær auberginerne og squashene i ca. 1 cm tykke skiver. Læg evt. auberginerne i rigeligt vand tilsat salt en times tid. Afdryp auberginerne.

Læg aubergineskiverne på en smurt bageplade. Pensl skiverne med olie og drys med lidt salt.

Sæt pladen under grillen og grill skiverne til de er gyldne. Vend auberginerne og pensl dem med olie på den anden side. Grill til de er gyldne.

Grill samtidig squashskiverne på en grillpande. Det sparer tid. Skiverne skal kun grilles, til de har mørke striber fra panden.

Lav tomatsovsen: hak løg og hvidløg og svits dem i olien 4-5 minutter. Hak tomaterne og kom dem i gryden sammen med tomatpasta (eller brug 1 dåse tomater med væde), kanel og oregano.

Hvis du holder af chili, kan du tilsætte lidt hakket frisk chili eller lidt tørrede chiliflager. Læg låg på gryden og lad sovsen simre ca. 10 minutter. Smag til med kanel, oregano, salt og peber, evt. også et lille drys sukker.

Læg lasagnen sammen i et ovnfast fad: læg først et lag squash, derefter et lag auberginer, et lag ost i tynde skiver, basilikum og timian og et lag tomatsovs. Fortsæt til alle ingredienser er brugt. Drys med lidt salt og peber mellem lagene.

Det øverste lag skal være tomatsovs, og overfladen dækkes med ost.

Sæt fadet i en 200 grader varm ovn til overfladen er gylden, ca. 30 minutter.

Lasagnen bliver ekstra ”smagstæt”, hvis du bager den i god tid, lader den stå nogle timer (eller til næste dag) og varmer den i ovnen lige før serveringen.

 

yogurtdip

yogurtdip

Hvis du har lyst til ekstra ”sovs”, så rør yoghurt med lidt sojafløde eller vand og smag til med mynte, salt og peber. Servér dippen separat til lasagnen.

 

Share

tirsdag

27

august 2013

0

KOMMENTARER

ugens menu uge 34 2013 – let og lækkert fra mellemøsten

Skrevet af , Posted in ugens menu

Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se et stykke nede i spalten th. Så får du besked, når der er nye lækker-bidder.

Hvis du vil afmelde abonnementet, så gå ind samme sted – og send desuden en mail til mig: kirsten.skaarup@privat.dk

Alle opskrifter er til 4 personer.

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

26. august 2013

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

.

t a g  m e d  i  T V 2’s  f r i h u s e t

.

.

squash grønne og gule

.

squashretter i TV2’s Frihuset

Hvis du vil have ideer til lækre retter med squash, så luk op for fjernsynet tirsdag den 27. august kl. 11.30.

.

squash i mængder

Lige nu er squashene på toppen – og de kan købes for næsten ingen penge. Jeg vil lave squashfrikadeller  i Frihuset, og du kan også på skærmen tirsdag få opskrift på denne lækre forret med squash:

.

squash i form

squash i form

.

.

____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

25. august 2013

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

.

ø k o l o g i s k  u g e

.

økologimærke

.

nu starter den økologiske uge

Alle gode økologiske kræfter er gået sammen om at arrangere den økologiske uge, som starter i morgen.

Der er masser af spændende arrangementer, fx mulighed for at besøge økologiske gårde, der er økologiske markeder i København og Aarhus, der er mulighed for at smage på maden på restauranter og lign. – og meget, meget mere. 

Gå ind på den økologiske uges hjemmeside. Her kan du se alle arrangementerne og du kan også tjekke hvilken slags økolog, du selv er – og måske finde en fin økologisk præmie.

.

økolog

.

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

24. august 2013

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

.

e f t e r  r e g n  k o m m e r . . .  s v a m p e

.

.

svampene er fremme igen

svampe rørhatte

Efter den tørre sommer har det knebet med vilde svampe. Men så kom regnen, og nu titter de små lækkerbidder igen frem i skove og ved hegn.

Rørhattene på billedet gror ved en lille sti nedenfor mit sommerhus. Jeg bliver altid overvældet af, at jeg kan hente en gastronomisk oplevelse lige uden for døren.

De vilde svampe, hvad enten det er kantaraller, rørhatte eller andre svampe, kan spises på utallige måder. Hvis det skal være nemt og hurtigt, så er en pastaret med svampe en god idé.

Klik på billedet, så får du opskriften.

.

spaghetti med svampe

spaghetti med svampe.1

.

.

____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

23. august 2013

____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

.

b æ r r e n e  b l u s s e r

.

.

hyben nødder brombær

.

naturens gratis gaver

Nu er der både brombær og hyben – og lige straks hasselnødder, hvis ellers de hurtige egern har levnet nogen.

Den vilde høst kan naturligvis syltes, men frugterne kan også nydes rå i salater. Prøv dem i en salat med perlebyg eller perlespelt sammen med masser af mynte eller persille. Så bliver det en slags dansk taboulleh.

Eller prøv en ægte taboulleh og byt agurk og tomater ud med hyben og brombær – og tilsæt evt. også hakkede, friske hasselnødder.

.

____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

22. august 2013

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

.

l e t  o g  l æ k k e r t  :  r i s  o g  l i n s e r

.

.

ris og linser – superenkelt …

risposer.karnatakadanser

linser 3 glas

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

Ugens hovedret har jeg hentet i Mellemøsten. Den er bevis på, at enkle og billige råvarer kan forvandles til en ret, man bliver glad af at spise.

____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

… med løg, rosiner og mandler 

løg på vægt

ris linser mandler 1

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

guf fra mellemøsten

ris linser mandler 3

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

græsk salat

En græsk salat passer godt til ris-linseretten. Og så indeholder salaten nogle af de grøntsager, der er i sæson lige nu.

.

____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

salat af sæsonens grøntsager

rød peberfrugt

tomater på tall

agurk.krum

rødløg

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

vær’så’god: klassisk græsk salat med danske råvarer

græsk salat vibeke

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

u g e n s  m e n u

.

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

orientalsk ris- og linseret m. mandler og rosiner

ris linser mandler.2

Det er utroligt at en så enkel og billig ret kan smage så godt!

Klik på billedet, så får du opskriften.

____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

græsk salat

græsk salat 1

Denne bondesalat hører også til i den enkle afdeling. Men er samtidig fuld af smagsoplevelser.

Klik på billedet, så får du opskriften.

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

squashbog

tomatbogkartoffelbog

________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

Share