Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

julepatéArkiv

fredag

23

august 2013

0

KOMMENTARER

ugens menu uge 50 2011, grøn julemiddag og frokost

Skrevet af , Posted in ugens menu

__________________________________________________________________________________________________________________________

Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se nedenfor th. Så får du besked, når der er nye lækker- bidder.

Hvis du vil afmelde abonnementet, så gå ind samme sted – og send desuden en mail til mig: kirsten.skaarup@privat.dk

_____________________________________________________________________________________________________________________________________

  f e s t l i g  s a l a t

 

 

artiskoksalat med vagtelæg

er en smuk og lækker salat til julens frokostbord.

Klik på billedet, så får du opskriften.

 

________________________________________________________________________________________________________________________________

21. december 2011

___________________________________________________________________________________________________________________________________________

 

 

i  d e n n e  s ø d e  j u l e t i d . . .

 

 

frokosttærten

En tærte på frokostbordet må man ha’!

En af mine egne favoritter er med skalotteløg og gedeost. Denn er der opskrift på nedenfor.

Jeg vil også nævne vintertærten med boghvedebund. Birthe, en af bloggens læsere skrev forleden om vintertærten: “Denne tærte bliver en klar favorit! Meget meget lækker”.

Du kan finde opskriften her.

 

tærte med skalotteløg og gedeost

Klik på billedet, så får du opskriften.

 

_________________________________________________________________________________________________________________________________

20. december 2011

_________________________________________________________________________________________________________________________________________

 

p o s t e j  m e d  “j u l e t r æ e r”

 

frokostidé nr. 4

Her kommer endnu et forslag til en postej (se flere forslag længere nede på siden). Du kan servere denne postej enten juleaften eller til en julefrokost.

For at det skal være rigtig “julet”, har jeg forsynet postejen med små “juletræer” i form af broccoli.

 

____________________________________________________________________________________________________________________

10 g tørrede svampe (gerne Karl Johan)

100 g løg

4 fed hvidløg

½ kg champignon

100 g kartofler

2 spsk olivenolie

2 spsk citronsaft

50 g hasselnødder (evt. mandler)

3 tsk tørret salvie

2 tsk tørret oregano

100 g rasp

4 æg

evt. 2-3 spsk sojafløde eller anden fløde

små buketter af broccoli

 

Læg de tørrede svampe i blød i vand, der dækker en times tid. Gem vandet.

Hak løg og hvidløg. Hak både de friske og udblødte svampe fint. Riv kartoflerne på rivejernet.

Varm olien op på en stor pande og svits løg og hvidløg, til løgene er klare.

Tilsæt svampene og svits et par minutter. Kom citronsaften ved og drys med salt og peber.

Hæld svampene i en stor skål. Hak hasselnødderne og rør dem i sammen med krydderurterne og raspen. Tilsæt ½-1 dl af svampevandet. Smag godt til.

Pisk æggene sammen og rør dem i farsen. Lad farsen hvile en halv times tid.

Vurdér om det skal lidt mere væde i farsen og tilsæt evt. lidt fløde.

Kom halvdelen af farsen i en bageform. Sæt små buketter af broccoli ned i farsen og dæk med resten af farsen. Pres farsen lidt sammen med en ske.

Bag pateen i en 190 grader varm ovn 50-60 minutter.

Lad gerne pateen stå til næste dag. Den kan serveres varm eller kold, fx med lidt indkogt balsamico.

 

indkogt balsamico

1 dl basamico

½ dl råsukker

evt. lidt hindbærsirup

 

Lad balsamico og sukker simre for svag varme, indtil balsamicoen tykner. Smag evt. til med lidt hindbærsirup.

Balsamicoen kan tilberedes flere dage, før den skal bruges.

 

 

____________________________________________________________________________________________________________________________________

19. december 2011

_______________________________________________________________________________________________________________________________

 

 

s t o p  m a d s p i l d

 

 

julespild

Vi danskere smider hver uge 25 kg madvarer ud. Og det bliver garanteret ikke mindre her i den søde juletid.

Det allermeste af det, vi smider ud, kan spises. Man kan gøre det til en god vane at samle alle grøntsager, der er ved at være lidt trætte og lave en dejlig suppe. Her kan man også bruge de pæne blade fra blomkål og stokke fra broccoli og blomkål mv. Ikke blot smager sådan en grøntsagssuppe dejligt. Med løg og masser af hvidløg og ingefær er den også god til at forebygge forkølelser.

 

frokostidé nr. 3

Hvis du vælger at lave hummus af edamamebønner til frokostboret, er du helt fri for at tænke på spild.

De grønne sojabønner købes frosne i supermarkeder eller i butikker med orientalske varer. Så kan du tage den portion, du har brug for, og lægge resten af bønnerne tilbage i fryseren.

I øvrgit smager edamamebønnerne dejligt som snack drysset med lidt maldonsalt.

 

hummus af edamamebønner


Klik på billedet, så får du opskriften.

___________________________________________________________________________________________________________________________________

18. december 2011

____________________________________________________________________________________________________________________________________

 

m e r e   j u l e f r o k o s t 

 

 

frikadeller må der til

Et par forskellige frikadeller hører sig til på frokostbordet foruden en paté eller postej.

I dag er der opskrift på lækre squashfrikadeller.

 

squashfrikadeller

Klik på billedet, så får du opskriften.

 

 

_____________________________________________________________________________________________________________________________

17. december 2011

__________________________________________________________________________________________________________________________________

 

g r ø n  j u l e f r o k o s t

 

 

små retter til julens frokostbord

Jeg har lovet at komme med ideer til grønne ting, man kan spise som pålæg, og andre småretter, der passer til en grøn og festlig julefrokost.

Jeg har lavet en postej, som jeg selv er vild med. Jeg har valgt at kalde den:

Stryhn-gå-hjem-og-læg-dig-postej

 

Leverpostej er det danske nationalpålæg. Det er en fed sag, der ikke gør ret meget godt for vores krop.

Denne linsepostej er den vegetariske udgave af leverpostej. Den er helt kolesterolfri og meget fedtfattig. Og så smager den dejligt.

 

100 g brune linser

30 g skalotteløg

2 fed hvidløg

1 stængel bladselleri (kan udelades)

2 spsk olivenolie

8-10 friske salvieblade (eller halvt så mange tørrede)

50 g valnødder

1 økologisk citron

1-2 spsk tamari

 

Kog linserne i rigeligt vand 20 minutter. Afdryp dem.

Hak løg, hvidløg og bladselleri (fjern strengene så godt som muligt).

Svits de tre ting i olien 5 minutter.

Purér linser, løg, bladselleri og snittet salvie. Brug gerne en stavblender, så kan du styre konsistensen.

Hak valnødderne fint med en kniv og rør dem i postejen.

Tilsæt 1-2 tsk reven citronskal og smag postejen godt til med tamari, friskkværnet peber, citronsaft og evt. mere salvie.

 

tip

Du kan evt. røre 2 spsk olivenolie i postejen.

Du kan erstatte bladsellerien med 100 g hakkede svampe.

 

 

_______________________________________________________________________________________________________________________________

16. december 2011

_________________________________________________________________________________________________________________________________

 

c u p c a k e s

 

er på alles læber – og i endnu fleres maver – lige nu. Cupcakes eller muffins, som de hed i gamle dage, er højeste mode. Det er da også en lækker kage, der er nem at bage.

 

kulørt og sødt

Det er hyggeligt at bage cupcakes her i december. Faktisk er de rigtig julede, fordi de kan dekoreres på utallige måder og er smukke at se på, hvis de får en flot “topping” i mange farver.

Mine muffins er ikke dekorerede, så du kan lade fantasien råde.

 

julemuffins


Klik på billedet, så får du opskriften.

 

 

____________________________________________________________________________________________________________________________

15. december 2011

________________________________________________________________________________________________________________________________________________

 

g l æ d e l i g  g r ø n  j u l

 

 

grøn gourmetmad 

Hvad enten vi deler julens måltider med vegetarer eller kødspisere, skal vi have noget smukt og lækkert på tallerkenen i julen. Smuk mad der giver glæde i kroppen og får ånden til at svæve.

For mig er smukt og lækkert ensbetydende med mad, der ikke er baseret på dyr.

Netop i den søde juletid med dens smukke kærlighedsbudskab er der ekstra grund til at tænke på de milliarder af umælende væsener, der i denne måned mister livet, fordi så mange forbinder julen med kød.

Mit budskab er: spis kærlig julemad.

Kærlig julemad er alt det naturlige, grønne, sunde og fantastisk velsmagende, som moder jord skænker os.

 

julestegen

definerer hos mange succeskriteriet for en god juleaften, og for de fleste er det stadigvæk ensbetydende med flæskesteg, and eller gås. 

Jeg har et par andre forslag. Nødde- eller mandelpaté er som regel julemiddagen hos folk, der spiser grønt.

Hver jul opfinder jeg en ny paté, således også i år, hvor jeg vil sige: her hjælper kun bønner! Julepateen er baseret på både kogte bønner og bønnespirer.

Hvis lige netop denne paté ikke lokker dig, så prøv at se på nogle af de tidligere års forslag til julemiddagen:

 

jule-nøddepaté

 

svampe/valnøddepostej

svampe/mandelpaté

 


 

 

mangler du ideer til julefrokosten?

I dagene op mod jul kan du hver dag finde forslag til pålæg og andre lækkerier til julens frokostbord. Og der kommer også opskrift på en paté med små “juletræer”.

Husk at kigge forbi kødfrifredag hver dag i december!

 

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________

å r e t s  j u l e m e n u  2 0 1 1

.

her kan du finde mange flere forslag til en grøn jul: julemiddagen 2012

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

 

rødbeder i rygeostsovs med agurkekugler

Den lille rødbedeforret ligner en sputnik med de strittende rødbedeblade.  Og man kan faktisk godt lette lidt, for retten er en ny og spændende smagsoplevelse.

Klik på billedet, så får du opskriften.

 

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________

julepaté

I år er julens grønne “steg” skabt med bønner og bønnespirer – og selvfølgelig mandler.

Klik på billedet, så får du opskriften.

 

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________

rødkålssalat med rosiner, æbler og clementiner

Rødkål hører helt klart med til julemiddagen. Hvis du er træt af den traditionelle, kogte rødkål, så prøv denne rå salat.

Klik på billedet, så får du opskriften.

 

________________________________________________________________________________________________________________________________________________

grillede figner med nougatis

Ris a la mande er også en klassiker, som hører sig til juleaften. Hvis du vil have en lettere dessert, så anbefaler jeg grillede figner – med eller uden is.

Klik på billedet, så får du opskriften.

vegetaropskrift, vegetarret

Share

fredag

23

august 2013

3

KOMMENTARER

bønnepaté

Skrevet af , Posted in hovedretter

bønner som festret

bønnepaté

50 g løg

4 fed hvidløg

150 g porrer

4 spsk olivenolie

150 g bønnespirer

1 spsk tørret basilikum

1 spsk tørret oregano

½ spsk tørret salvie

½ l kogte bønner, fx kidneybønner eller brune bønner

25 g mandler

50 g rasp

1 dl havrefløde eller anden fløde

 4 spsk majs- eller kikærtemel

 

Hak løg og hvidløg. Snit porrerne. Svits de tre ting i olien, til løgene er klare.

Skær bønnespirerne i små stykker og tilsæt dem sammen med krydderurterne. Svits endnu et par minutter.

Smag godt til med salt og friskkværnet peber.

Mos bønnerne let. Brug en stavblender eller en gaffel. Nogle af bønnerne må gerne forblive hele. Hak mandlerne. Rør begge dele i farsen.

Rør rasp og fløde i og smag til igen. Det er vigtigt, at farsen smager af krydderurterne.

Rør majs- eller kikærtemelet i.

Kom farsen i en ovnfast form og bag pateen i en 200 grader varm ovn ca. 40 minutter.

Du kan servere en almindelig brun sovs til – eller indkogt balsamico (lad 1 dl balsamico simre med et par skefulde sukker, til det tykner).

 

Share

onsdag

14

august 2013

0

KOMMENTARER

ugens menu – uge 50

Skrevet af , Posted in ugens menu

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se nedenfor th. Så får du besked, når der er nye lækker- bidder.

OBS: vær opmærksom på, hvis du vil printe en opskrift ud, ikke at trykke på “print”! Bed din egen computer om at udskrive side 1-2. Eller kopiér opskriften over i word og print den ud dér.

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________

22. december 2010

____________________________________________________________________________________________________________________________

e n g l e  d a l e  n e d  . . .

 

Jeg ved ikke hvordan det er hos dig, men her rundt omkring mit indesneede landhus, vrimler det med nisser, engle og alfer.

På trods af kulden – i nat nåede vi ned på minus 20 grader – så er de der overalt inde og ude som hjælpere til rødkålen, konfekten og pateen. For slet ikke at tale om sneskovlingen!


grønkålssalat m. granatæble og glaserede valnødder

Hvis du vil give dit immunforsvar et ordentligt “boost” her lige før de store spisedage oprinder, så snup en supersund og superdejlig grønkålssalat.

Grønkål skal helst have fået lidt frost, før man spiser den. Det har der været god mulighed for i år. Så kålen er absolut spisemoden.

 

Klik på billedet, så får du opskriften.

 

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________

21. december 2010

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

p y n t e l i g   j u l e s a l a t

 

Jeg ved ikke, hvordan du har det med rødbeder – men jeg elsker dem! røde, tunge, sprækkefærdige af vitaminer og mineraler. Uhmmm …

Jeg spiser dem rå og kogte – eller bagt sammen med andre rodfrugter i ovnen.

Hvis du vil lave en nem og delikat forret, så prøv rødbederne lagt sammen med gedeost. Brug gerne rødbederne rå – høvlet papirtynde på en mandolin. I opskriften er brugt lidt tykkere skiver af kogte rødbeder – men det er altså også lækkert med de rå.


bolsjestribet rødbedesalat

Her er en rødbedesalat, der ligner den rene julepynt – og så har rødbeden følgeskab af den traditionelle jule-rødkål.

Den er rigtig smuk med de bolsjestribede skiver, men kan du ikke finde denne type rødbede, kan du sagtens bruge en af de almindelige, helt igennem røde.

Klik på billedet, så får du opskriften.



_____________________________________________________________________________________________________________________________________

20. december 2010

_______________________________________________________________________________________________________________________________

p a u l  m c c a r t n y


er en af de kendisser, der gør et enormt stort arbejde for at gøre opmærksom på, at dyr også er levende væsener.

Hvis du vil kigge på det engelske modstykke til kødfrifredag.dk, så kig på McCartnys side  http://www.meatfreemondays.co.uk/

Der ligger bl.a. gode opskrifter. Jeg har fx lige set en interessant opskrift på rødbedesalat med appelsiner og chili –(http://www.meatfreemondays.co.uk/things_to_try_at_home.html).

Den ser ud til at passe til julebordet.

 

 

Billedet her har jeg tyvstjålet fra Dansk Vegetarforenings blad, “Vegetaren”. Foreningens hjemmeside er: http://vegetarforening.dk.

På hjemmesiden kan du finde mange relevante oplysninger om grøn mad – og foreningen har et spændende nyhedsbrev, som jeg virkelig kan anbefale at abonnere på, hvis du vil være opdateret om sundhed og respekt for dyr.

 

____________________________________________________________________________________________________________________________________________________

19. december 2010

____________________________________________________________________________________________________________________________

j u l e f r e d

 

Jeg har allerede fået en julegave! Jeg sidder midt i den smukkeste natur, man kan forestille sig. Sneet inde!

Her er ikke et menneske i miles omkreds. Kun stilhed og sne. Selv fuglene er gået i hi. Men da jeg kiggede ud ad vinduet i morges, stod der to rådyr lige udenfor og hilste godmorgen. Smukkere kan det ikke blive.

Julefreden har sænket sig over huset i skoven. Og hvad er så oplagt at lave, når ilden knitrer lystigt i brændeovnen? julekonfekt selvfølgelig.

______________________________________________________________________________________________________________________________________

 

fransk sellerisalat

Hvis du savner lidt ekstra tilbehør til julemaden, vil jeg varmt anbefale en af mine livretter, fransk sellerisalat.

Når jeg er ude og holde foredrag, har jeg af og til smagsprøver med. Ofte falder valget på denne sellerisalat, og den vækker altid STOR begejstring.

 

 

Salaten kan være tilbehør til julepateen, men den kan også serveres som frokostret.

Klik på billedet, så får du opskriften.

 

___________________________________________________________________________________________________________________________________________

18. december 2010

_________________________________________________________________________________________________________________________________

h u s k  d e  s m å  d e r u d e

 

Sneen daler ned over mig og mit sommerhus, hvor jeg lige nu er sneet inde, mens jeg venter på at få min nye lejlighed. Jeg har heldigvis både mad og varme – det har de mange fugle udenfor vinduet ikke.

Sammen med Dyrene Beskyttelse (http://www.dyrenesbeskyttelse.dk/) vil jeg derfor minde om at huske mad til dyrene her i vores egen gigantiske “spisemåned”.

Smid aldrig et lidt dårligt æble ud. Giv det til solsortene. De elsker det. Husk også mejsebolde, jordnødder og havregryn – og en fad med vand. Vand er noget af det sværeste for dyrene at finde i disse frostdage.

 

____________________________________________________________________________________________________________________________

17. december 2010

____________________________________________________________________________________________________________________________

 

Gid det var jul! Hvor det var rart.

Men nu må den da komme snart …

årets grønne julemenu

Jeg tror, det er på tide at beslutte sig for julemenuen, selv om den hos de fleste sikkert allerede er fastlagt. Intet måltid på året er omgærdet med så store og faste traditioner som netop årets julemiddag.

Hvis du ligesom jeg undrer dig over, at netop Jesu fødsel bliver fejret med et slagtoffer af gigantiske dimensioner, har du måske lyst til at vælge en alternativ julemiddag.

Mit bud i år er en dejlig mandel-nøddepaté, som oven i købet er hurtig at lave. Den skønne salvie giver pateen karakter – og spiser du sammen med kødspisende familie eller venner, er jeg sikker på, at pateen hurtigt vil få ben at gå på.



Selv om jeg har været vegetar i mere end 40 år, er også jeg “ramt” af julens traditioner. Jeg synes nemlig, der hører rødkål eller rødkålssalat til julepateen – samt brun sovs og brunede kartofler.

Ved at spise noget, der ligner “normal” mad  skiller man sig desuden mindre ud fra resten af selskabet, som måske spiser traditionelt. Det er rigtig vigtigt for julefreden og hyggen, at andre ikke føler sig provokeret af ens afvigende madvaner.

Hvis du ikke bryder dig om nødder/mandler – eller er allergisk overfor dem, så prøv linsepateen.


forretten

Til forret foreslår jeg en dejlig frisk salat af avocado og pærer. Men en lækker suppe vil også være end god idé.

Jeg vil foreslå dobbelt sellerisuppe eller blomkålssuppe med karry og rosiner.


desserten

er ganske sikkert risengrød. Det findes der talrige opskrifter på, så i stedet får du opskriften på mine nissemuffins, som smager dejligt til kaffen.


… og så vi lader vi julefreden sænke sig

___________________________________________________________________________________________________________________________________________

å r e t s  j u l e m e n u

__________________________________________________________________________________________________________________________________________

avocado/pæresalat


Hvis du ikke vælger en suppe som forret, vil jeg foreslå denne friske salat.

Klik på billedet, så får du opskriften.


________________________________________________________________________________________________________________________________________

julepaté med brun sovs


Som sagt er julen om nogen traditionernes fest. Spiser du alternativt – og alligevel gerne vi spise noget, der ligner den traditionelle julemad – så vælg en nøddepostej eller -paté. Denne her er supernem – og egner sig også fint til julens frokostbord.

Klik  billedet, så får du opskriften.


__________________________________________________________________________________________________________________________________________

rødkålssalat med rosiner, æbler og clementiner


Uden rødkål går det ikke! Her er en rå salat – men under opskriften får du også idé til, hvordan du kan lave en traditionel varm rødkål.

Klik på billedet, så får du opskriften.


__________________________________________________________________________________________________________________________________

julemuffins


Mon ikke desserten juleaften er risengrød eller ris a la  mande? Desserter er ikke min stærke side, men her får du opskriften på lidt sødt til kaffen.

Klik på billedet, så får du opskriften.

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

______________________________________________________________________________________________________________________________________

hvis du vil bladre i de foregående menuer – så klik her

________________________________________________________________________________________________________________________________________________

ugens menu – uge 1,

ugens menu – uge 2,

ugens menu – uge 3,

ugens menu – uge 4,

ugens menu – uge 5,

ugens menu – uge 6,

ugens menu – uge 7,

ugens menu – uge 8,

ugens menu – uge 9,

ugens menu – uge 10,

ugens menu – uge 11,

ugens menu – uge 12,

ugens menu – uge 13,

ugens menu – uge 14,

ugens menu – uge 15,

ugens menu – uge 16,

ugens menu – uge 17,

ugens menu – uge 18,

ugens menu – uge 19,

ugens menu – uge 20,

ugens menu – uge 21,

ugens menu – uge 22,

ugens menu – uge 23,

ugens menu – uge 24,

ugens menu – uge 25,

ugens menu – uge 26,

ugens menu – uge 27.

ugens menu – uge 28,

ugens menu – uge 29,

ugens menu – uge 30,

ugens menu – uge 31,

ugens menu – uge 32,

ugens menu – uge 33,

ugens menu – uge 34,

ugens menu – uge 35,

ugens menu – uge 36,

ugens menu – uge 37,

ugens menu – uge 38,

ugens menu – uge 39,

ugens menu, uge 40,

ugens menu, uge 41,

ugens menu – uge 42,

ugens menu – uge 43,

ugens menu – uge 44,

ugens menu – uge 45,

ugens menu – uge 46,

ugens menu – uge 47,

ugens menu, uge 48

ugens menu, uge 49

Share