Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

mandag

9

januar 2017

32

KOMMENTARER

selleri-karrygratin med æbler og bønner

Skrevet af , Posted in hovedretter

.

en rod der rykker: styrk lever og nyrer

Her er en mættende hverdagsret, der varmer helt ned i storetæerne, hvis du bruger karry med rund hånd. Men ikke nok med det: selleri er en ren gave til både lever og nyrer. Den gamle knold hørte tidligere til i naturens eget apotek. Det kan man læse om i gamle skrifter. Middelalderens urtebøger fortæller, at selleri er vanddrivende og udrensende, især for leveren. I gamle dage sagde man også: “hvis kvinden vidste, hvad selleri kan udrette for manden, ville hun aldrig servere andet”. Ideen er hermed givet videre!

Den helt nye forskning fortæller, at selleri har en blodtryks- og kolesterolregulerende funktion, og stofferne lutolin og disomin ser ud til at forebygge Alzheimers sygdom.

Selleri giver god mæthedsfølelse og styrker fordøjelsen, og så indeholder knolden mange vitaminer og mineraler – og den virker antioxidant og antiinflammatorisk.

Her i januar kan man så desuden glæde sig over, at gratinen også er både kalorielet og billig. Det er jo stadig højsæson for rodfrugter.

.

Selleri er endnu et bevis på, at man ikke skal dømme nogen eller noget på udseendet: bag det lidt triste ydre gemmer sellerien på et kridhvidt indre, der gør underværker i alle kroppens celler.

.

spis gerne ris til

.

røde ris er særligt sunde

Du kan servere alle former for ris til denne ret. Brune ris er upolerede og meget mere næringsrige end de hvide polerede (brune ris indeholder mange B-vitaminer og fibre). Jeg foreslår her de røde ris, og de er endnu en tand sundere end de brune.

Man har i årtusinder spist røde ris i Østen, og de er altid blevet anset for sunde – også før man vidste hvorfor.

Røde ris er ikke “født” røde. Den røde farve skyldes en gærsvamp, Monascus purpureus, som gror på risen. Når man køber risen, er svampen væk, men den har efterladt nogle sundhedsmæssigt aktive stoffer, de såkaldte statiner, som virker kolesterolregulerende. Der er altså al mulig grund til at få de røde ris på menuen.

 

 .

solskinsmad på en mørk dag

selleri-karrygratin med æbler og bønner

100 g kidneybønner (evt. 1 dåse)

1/2 kg selleri

300 g æbler

150 g løg

1 spsk kokos- eller olivenolie

4 fed hvidløg

50 g rosiner

6-8 stilke rosmarin

sovs:

3 spsk rapsolie

1 spsk spidskommenfrø

1/2-1 spsk karry afhængig af styrken

3 spsk hvedemel (for allergikere, brug boghvedemel, sojamel eller kikærtemel)

ca. 4 dl havre-, soja- eller anden mælk

2 spsk citronsaft

salt, friskkværnet peber

 

200 g røde ris, evt. brune ris

 

Sæt tørrede bønner i blød i rigeligt vand ca. 8 timer. Kog bønnerne i nyt vand 25-30 minutter. Afdryp dem. Hvis du bruger bønner fra dåse, afdryppes og skylles de.

Skær sellerien i meget tynde skiver. Brug gerne et mandolinjern. Skær æblerne i ca. 1/2 cm tykke skiver.

Hvis du ikke kan skære skiverne meget tynde, bør du blanchere dem et par minutter.

Skær løgene i ringe og svits dem i olien, til de er gyldne.

Varm olien til sovsen op i en gryde. Tilsæt spidskommen og karry efter smag. Svits de to ting et minuts tid. Drys melet i gryden og pisk det sammen med olien.

Tilsæt mælken lidt ad gangen og bag sovsen op til den har en tilpas tykkelse. Sovsen skal være forholdsvis tynd. Lad sovsen simre under låg 4-5 minutter.

Smag sovsen til med citronsaft, salt og peber.

 

Skær hvidløgene i skiver.

Læg gratinen sammen i et ovnfast fad: læg først et lag selleri, et lag æbler og et lag løg. Drys med bønner, hvidløg og rosiner. Fordel lidt sovs ovenpå.

Fortsæt med gratinen på denne måde, til alle ingredienserne er brugt op. Pres lagene lidt sammen med en spatel. Læg sovs på som øverste lag. Pres kviste af rosmarin lidt ned i sovsen.

 

Sæt fadet i en 200 grader varm ovn og bag gratinen til den er let gylden på overfladen, ca. 40 minutter.

Kog risene i dobbelt mængde vand og et drys salt. Kog risene ca. 20 minutter.

 

der bliver hurtigt spist op!

Hvis der er børn, som spiser med, vil de helt sikkert være glade for en salat af fintstrimlet spidskål, skivede, faste bananer, en håndfuld grønne salat-, spinat- eller rødbedeblade og ristede mandelflager. Dressing: olie-eddike smagt til med lidt sennep og agavesirup.

 

Share

fredag

30

december 2016

14

KOMMENTARER

godt nytår 2017 – hop med på den grønne bølge

Skrevet af , Posted in frokostretter, nytår

..

 

RIGTIG GODT NYTÅR!

Jeg ønsker et dejligt og grønt 2017  til alle bloggens læsere og siger hjertelig tak for jeres trofasthed i 2016. Tak for de mange positive tilbagemeldinger. Det er dejligt at høre, hvordan maden opleves hjemme i jeres egne køkkener. Også tak for gode råd og tip. De kommer alle bloggens læsere til gode. Både ris og ros er meget velkomne, også i 2017.

Heldigvis kan vi se tilbage på et år, hvor den grønne bølge for alvor har fået kraft. Det er især glædeligt, at der nu dukker mange vegetariske/veganske restauranter op og at mange, især unge, bliver veganere. Det er dem, der skal rydde op efter os andre. Og der er mildest talt nok at tage fat på. At tage gaflen i den anden hånd er et godt sted at begynde.

I 2016 er min bagebog Det æltefri grydebrød udkommet i Norge, Sverige og Tyskland. I Tyskland kom bogen oven i købet i 2. oplag efter kun en måneds tid. I Tyskland udkommer også min seneste bog Powerfood revolutionen den 5. januar med titlen “Super food”. Den har allerede fået en forrygende omtale. Se bare her.

Midt i februar udkommer mine nye bog, Supper & Co., med spændende supper fra hele verden plus tilbehør i form af brød og andre lækre ting.

 

 

nytårsforsættet – pak klimakufferten

Det er tid for nytårsforsætter. I år håber jeg på, at rigtig mange flere vil give et ekstra skub til den grønne bølge og gøre en aktiv indsats for klimaet og for de forpinte produktionsdyr. Begge dele kan heldigvis gøres i ét hug. De to ting hænger nemlig uløseligt sammen. Men det kræver, at man er parat til omstilling.

Og faktisk findes der ikke noget mere stimulerende end at flytte på sig. At mærke at bevidstheden udvider sig. Pludselig indse et eller andet, man ikke har fået øje på før. Verden og mulighederne åbner sig på en ny måde. Og nye indsigter betyder ændret adfærd.

Vi “spiser” bogstavelig talt af kloden, selve vores livsgrundlag, hver eneste dag. Faktisk forbruger danskerne, som om vi havde fire jordkloder. Men vi har kun én, og den kan ikke erstattes, når vi har “ædt” den op.

Aldrig tidligere i historien har vi haft så enormt brug for, at vi smider skyklapperne og tænder for den alternative pære i øverste etage (eller er det i hjertet?), og ser, hvordan vi er tæt forbundet med hele kloden, med naturen, med dyrene, med hinanden. Og hvadenten vi har lyst eller ej, bliver vi tvunget til at ændre på vores adfærd. Og det kan ikke gå hurtigt nok. Så pak klimakufferten. Der er mange veje til kærlighed til kloden, men hvis rejsen går mod klima- og dyrevenlige spisevaner, er der gevinst på alle hylder og store oplevelser forude: lækker, smuk, sund og sensuel mad!

 

mærk verden …

Det er ganske vist mest bekvemt at gøre, som man plejer, og det man ikke kan mærke på sin egen krop, gør jo ikke direkte ondt. Vi er blevet følelsesløse.

Somme tider skal der let forståelige eksempler til, før vi indser, at vi har mistet forbindelsen med naturen. Da Olafur Eliasson for et par år siden satte isblokke op i København, kunne vi med egen krop mærke, hvordan alene vores kropsvarme fik isen til at smelte.

På samme måde ville det være en god idé at have en fikseret so liggende i sit jerngreb ved siden af kølemontren i supermarkedet. Det er mit håb, at mange i det nye år, når de står med en pakke kød i butikken, sender nogle tanker til den regnskov, der er blevet ryddet for at dyrke foder til dyr, tanker til de bønder, der af samme årsag er blevet fordrevet fra landsbyer i Sydamerika og Sydøstasien fordi vores dyr har ødelagt deres livsgrundlag, tanker til forureningen ved at fragte de millioner af tons soja til Danmark for at putte dem i vores produktionsdyr, sender tanker til de lidende dyr i vores stalde, der uden at kunne gøre modstand henlever deres korte liv under store lidelser og med en masse forurening til følge – blot for at vi kan få kød på tallerknen.

Kort sagt: det er mit håb, at folk med en pakke kød i hånden tænker på, at hver eneste bid har store konsekvenser – også på den anden side af kloden. Det er mit største ønske for 2017.

Det fører over til noget helt håndgribeligt: en burger. Den er vel lavet af kød fra dyr?

En burger er tæt forbundet med oksekød. Men sådan bliver det ikke i fremtiden. Selv er jeg i fuld gang med at udvikle lækre burgerbøffer af mange forskellige slags vegetabilske råvarer. Nedenfor er en burger med nøddebøf.

For de uheldige, der har moret sig lidt for voldsomt nytårsaften, er der tradition for at komme på benene ved hjælp af en burger. Her foreslår jeg den lækre og bæredygtige burger. Ganske vist er landbrugsministeren i Tyskland, Christian Schmidt, ude og sige, at han vil lave forbud mod at kalde en pølse for en pølse og en frikadelle for en frikadelle, hvis de ikke indeholder kød. Det er jo et virkeligt godt tegn, for det betyder, at den magtfulde kødindustri føler sig truet. En skøn melding her på årets sidste dage. Læs om ministerens forslag her.

 

en reparationsburger

Det kan ske for den bedste, at man vågner den 1. januar med en let hovedpine. Men det er der råd for! Det gamle middel hedder en burger med alt godt: salt, surt, kradsende og stærkt ovenpå bøffen.

Jeg foreslår en nødde- eller squashbøf. Nøddebøffen ovenfor er med rødkålmangosalsa (udelad linserne), hvidløgsmayo og frisk koriander. Hertil fritter af ovnbagte kartofler eller søde kartofler. Se kartofler her. Se fritter af søde kartofler og selleri her.

Se opskriften på nøddebøffen her. Det er samme opskrift som til julens nøddepaté. Lav evt. halv portion og steg farsen som bøffer.

 

squashburger

Squashburgeren er med ristede svampe og løg. Se opskriften her.

 

vær’så’god: nyd en bæredygtig  burger i det nye år

Og apropos kødfri burgere, så er der kommet hele to veganske burgerrestauranter i København, Green Burger, med en restaurant på Frederiksborggade og en på Vesterbrogade.

 

 

Share

mandag

26

december 2016

6

KOMMENTARER

nytårets festmiddag 2017 – på den grønne måde

Skrevet af , Posted in festmad, hovedretter, julemad, nytår

.

mød det nye år med farverig og fantastisk mad

Jeg håber, alle bloggens læsere har en dejlig jul. En jul, hvor I hygger jer med familie og gode venner. Hvis I har nydt mine forslag til julemad, håber jeg, at I er blevet glade og mætte.

Jeg har selv været i mit dejlige sommerhus ved Roskilde Fjord sammen med min familie. Vi har spist en rigtig gammeldags julemiddag med nøddesteg, bagte og brunede kartofler, brun svampesovs og krydret rødkål. Det er sjovt, at de klassiske juletraditioner følger med, selv om der hverken er and eller flæskesteg på bordet. Mon ikke også mange af jer har det sådan?

Men knapt har vi nydt den sidste bid nøddepaté eller mandelpostej, spist de sidste karry”sild” og levepostejen, før vi skal til at tænke på menuen nytårsaften. Jeg har også i år sammensat tre festlige retter, som jeg håber, I vil nyde på årets sidste aften.

Som forret foreslår jeg nytårssuppen på fotoet ovenfor. Se opskriften her.

 

sådan ser glaskål ud, når den går til fest

Hovedretten er en festlig bagt og grillet glaskål med svampe og høvlet fennikel (du kan roligt stole på, at det ER en festlig ret, selv om glaskål er en ydmyg grøntsag).

 

tag ikke fejl – glaskål har antennerne ude!

Glaskål er en lille roe og dermed ikke rangeret blandt de mest hypede grøntsager. Men den er faktisk superlækker og kalorielet (hvilket jo ikke er nogen dårlig egenskab i denne tid!). “Kødet” er sprødt og glasagtigt, deraf måske navnet. Når du tilbereder kålen i denne ret, er det vigtigt, at den stadig er knasende. Den skal altså ikke bages og/eller grilles for længe.

.

chokolademousse til dessert

Jeg vil næsten ikke være bekendt at nævne sundhed i forbindelse med en nytårsaften, men denne dessert ER altså sund – og så er den også supernem og meget lækker. Står nytårsforsættet på slankemad, er det ingen dårlig idé at starte her. Så opdager du hurtigt, hvor enkelt det er at spare på kalorierne og samtidig give sig hen i nydelse.

Se opskriften her.

 

andre forslag

Hvis ingen af ovenstående ideer frister dig, så kig på nytårsmenuerne fra de sidste par år.

Se opskrifter her fra 2014.

 

pandekager med fyld

De fyldte pandekager var forretten i 2014. Se hele menuen her.

 

nytårets hovedret 2016

bagt og grillet glaskål med svampe og høvlet fennikel

2 glaskål, ca. 400 g

100 g skalotteløg

2 fed hvidløg

25 g valnøddekerner

2 spsk kokos- eller olivenolie

200 g svampe: kejserhatte, champignon, karljohan etc.

2 tsk tørret timian

1 spsk citronsaft

salt, friskkværnet peber, rørsukker

1 fennikel, ca. 200 g

2 spsk olivenolie

1 spsk citronsaft

krydderurter, fx frisk timian, rød skovsyre, tallerkensmækker etc.

sovs:

2 spsk hakket skalotteløg

1 spsk olivenolie

2 dl mandel- eller sojafløde

1 spsk citronsaft

1-2 spsk tamari

 

Sæt glaskålene i en 200 grader varm ovn og bag dem ca. 20 minutter. Afkøl dem og skær dem i fire skiver på ca. 1 1/2 cm’s tykkelse. Skær skiverne fra midten af kålen, så de bliver så store som muligt. Skær skallen af. Gem resten af glaskålen til en salat eller suppe.

Du kan grille skiverne på en meget varm grillpande, men du kan også bruge dem som de er.

Skær løgene i ringe og hak hvidløgene.

Rist valnødderne gyldne i olien og sæt dem til side. Kom løg og hvidløg på panden og svits dem et øjeblik.

Skær svampene i skiver og kom dem på panden. Steg dem gyldne ved rask varme. Tilsæt timian og citronsaft samt lidt salt og peber.

Du kan lave retten parat hertil i god tid, inden den skal serveres, evt. dagen før.

Høvl fennikelen i tynde skiver. Brug gerne et mandolinjern.

Rør 2 spsk olivenolie med lidt citronsaft og smag til med salt, peber og evt. et nip sukker. Vend fennikelen i dressingen.

Lav sovsen: svits løgene i olien, til de er let gyldne. Hæld fløden i gryden og bring den i kog. Tilsæt citronsaft og lad sovsen tykne lidt. Smag til med tamari. Sovsen kan også laves i forvejen.

Hvis du tilbereder retten i god tid, så grill skiverne af glaskål lige inden serveringen eller varm dem op i ovnen sammen med de stegte svampe.

Servér retten portionsvis: læg en skive glaskål på hver tallerken. Læg svampene ovenpå og fordel den høvlede fennikel øverst.

Drys med de ristede valnødder og krydderurter efter smag, gerne også grønt fra fennikelknolden.

Giv sovsen til separat og servér fx flute til.

 

tip

Hvis du får glaskål tilovers så prøv fx en salat med glaskål og sesamfrø.

 

 

Share