Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

fredag

26

oktober 2018

8

KOMMENTARER

quinoasalat med mango og marineret vandmelon-radise

Skrevet af , Posted in salater

.

salat som sjæleføde

Vi er så vant til at tænke på indholdsstoffer, vitaminer, mineraler, proteiner etc., når vi vælger den mad, vi spiser. Og så er der selvfølgelig smagen. Den er virkelig vigtig. Hvad mange måske ikke tænker så meget på, er madens udseende. Her har jeg lavet en kom-i-godt-humør-salat. Jeg elsker farver, og når jeg så faldt over en knaldrød ukendt rodfrugt og havde fået foræret de smukke grønne tallerkner, var det oplagt at lave denne salat, der ikke blot nærer kroppen men forhåbentlig også sætter humøret i vejret! Det kan nemlig ske, når smag, sundhed, udseende og farveglæde går op i en højere enhed.

.

det begyndte med en uanselig knold

Min gode ven, havekunstneren Claus Dalby spurgte mig for nogen tid siden, om jeg kendte den lille rodfrugt, der ligger th. Jeg mente, det var en slags majroe men havde aldrig set roden før. Da Claus og jeg så på et tidspunkt mødtes på Borough Market i London, var noget af det første vi så, en kasse bugnende med den lille runde rod. Vi spurgte til navnet og fik at vide, at det var en vandmelon-radise.

Jeg købte selvfølgelig et par eksemplarer med hjem. Jeg har nemlig ikke stødt på radisen i Danmark. Måske er der nogen derude, der kender den? Da jeg skar rodfrugten igennem, var jeg slet ikke i tvivl om, at det var en radise. Duften var umiskendelig. Men da jeg smagte på den, syntes jeg, at den var for skarp i ubehandlet tilstand. Smagen er nærmest ræddikeagtig.

Derfor marinerede jeg tynde skiver natten over og fik en langt mere interessant smag frem. Sammen med den milde quinoa og den søde mango er det en perfekt trio.

Hvis du ikke kan finde radisen, går det fint at bruge majroe eller rødbede i stedet, evt. den bolsjestribede – eller ræddike.

.

proteinsalat

Quinoa er en af de bedste plantebaserede proteinkilder, vi har og indeholder også meget kalk. Aminosyrerne findes i en fin sammensætning i de små frø, der stammer fra Sydamerika, hvor de trives på i kølige højder i Andesbjergene.

Quinoa har gået sin sejrsgang over hele verden med det til følge, at bønderne i Sydamerika næsten ikke kunne følge med efterspørgslen. Heldigvis er vi nu begyndt at dyrke quinoa i Danmark, så nu kan vi spise de sunde frø med god samvittighed.

.

en variation – måske som forret

Hvis du har lyst til en variation, kan du lægge radise-skiverne sammen med quinoa til et lille “tårn”. Her har jeg serveret den lille forret med en klat planteyoghurt smagt til med tahin. Uden om er lagt salturt (vokser vildt ved kysterne) og blade af rød syre.

.

quinoasalat med mango og marineret vandmelon-radise

(4 personer)

100 g rød eller sort quinoa

200 g vandmelon-radise, kinaradise, ræddike eller rødbede

1 dl riseddike eller anden mild eddike

2-4 spsk rørsukker

2 fed hvidløg

salt, friskkværnet peber

1-2 mangofrugter

1-2 hjertesalat eller anden grøn salat

ærteskud

dressing:

5 spsk olivenolie

2-3 spsk limesaft

evt. ahornsirup eller anden sirup

.

Skyl quinoaen og kog den i vand, der godt og vel dækker, ca. 20 minutter. Tilsæt evt. mere vand, hvis det koger væk.

Afdryp quinoaen og afkøl den.

Skær vandmelon-radisen, kinaradisen eller rødbeden i meget tynde skiver på et mandolinjern. Skær hvidløgene i skiver.

Smag eddiken til med sukker, salt og peber. Læg skiverne i eddiken sammen med hvidløgene og lad dem trække 8-10 timer eller til næste dag.  Vend rundt i dem engang imellem. Skær skiverne i tynde strimler.

Skær mangoen i terninger eller små aflange stykker.

Snit hjertesalaten.

Bland quinoa, marineret radise, mango, hjertesalat og ærteskud.

Rør olien sammen med limesaften og smag godt til med salt og peber samt evt. lidt sirup.

Hæld dressingen over salaten og vend rundt.

 

.

Share

mandag

22

oktober 2018

10

KOMMENTARER

græske bønner i tomatsovs (gigantes plaki)

Skrevet af , Posted in hovedretter

.

bagte bønner på græsk 

Alle der har rejst i Grækenland ved, at man her finder rigtig mange plantebaserede retter. Især mad med bønner, ris og linser. Selv om grækerne ikke går foran med den plantebaserede kost, finder man  masser af inspiration til mad med planter. Det samme gælder for lande som Tyrkiet, Indien, Kina og Mexico. Her har de fattige befolkninger altid levet sundt og bæredygtigt.

.

lækker bondemad

Jeg har rejst en del i Grækenland. Fra Korfu og det nordlige Grækenland, ned til Athen og mange af  øerne rundt. Det er en fryd at rejse i det smukke og afvekslende land – og så er grækerne så utroligt gæstfrie. Man føler sig virkelig velkommen i Grækenland. Dertil kommer al den gode mad, som sagt bønner og linser, men også auberginer og tomater står højt på menuen. Tænk bare på moussaka eller tomatbøffer (tomatkeftedes). Det er nem og lækker mad, men denne enkle, proteinrige bønneret skal man nu heller ikke kimse af. Den er, hvad man kan kalde velsmagende bondemad, og så er det virkelig billig mad. Og det kan være en god ting sidst på måneden. Desuden er retten hurtig at lave. Det meste af tilberedningen foregår i ovnen.

.

baked beans på græsk

På græsk hedder retten gigantes plaki, som betyder bagte bønner. Men denne græske udgave af bagte bønner er ikke sødlig som den, englænderne og amerikanerne elsker at spise til morgenmad.

I dag er grækerne ikke de store plantespisere, hvilket kan undre med deres fortid i det gamle Grækenland, hvor man gerne gav afkald på kødet. Dog er der en del grækere, der stadig lever plantebaseret i de 40 (faste)dage inden påsken. Gigantes plaki er et godt eksempel på en af de retter, man typisk vil spise i før-påske-tiden.

.

planteproteiner hitter

Da jeg for nylig var i London fandt jeg en genial bog: “The Homemade Vegan Pantry” af Miyoko Schinner. Den er en guldgrube af opskrifter på plantebaserede alternativer til mælkeprodukter, pølser, æg etc.

Min ven, plantepusheren Peter, købte naturligvis også denne lille bibel for plantespisere, og modsat mig handler Peter hurtigt og målbevidst. Forleden fik jeg således de første produkter fra Peters hånd forærende, lavet efter opskrifter i bogen. Og jeg må sige: jeg er MEGET imponeret! Magen til æggefri mayo og plantebaseret smør har jeg aldrig, aldrig smagt. Med denne bog ved hånden er den sidste undskyldning for ikke at leve plantebaseret, ryddet af vejen.

.

elitesportsfolk spiser (selvfølgelig!) vegansk

Og der ER mange, der vælger fremtidens mad. Mange unge gør det, fordi de gerne vil redde den klode, vi andre har ødelagt – men mange gør det også af sundhedsmæssige årsager, eller fordi de vil præstere bedre. Rigtig mange elitesportsfolk har ifølge Politiken 21.10.2018 droppet kødet og spiser udelukkende plantemad. Det er kendte sportsstjerner som tennis-søstrene Serena og Venus Williams, den firdobbelte formel 1-verdensmester Lewis Hamilton og bodybuilderen Barny du Plessie. Også en superstjerne som Lionel Messi vælger kødet fra, når han står overfor en stor kamp. Den danske Premier League-målmand Jonas Lössl er gået helt over til plantemad.

Jeg er ikke overrasket. Planteproteiner er det bedste, man kan byde sin krop. Og tænk på, hvor mange dyr, der skånes – og måske kan vi endnu redde kloden?

.

græske bønner i tomatsovs – gigantes plaki

(baked beans på græsk)

(4 personer)

400 g limabønner (store hvide bønner) – evt. fra dåse

200 g løg

4 fed hvidløg

2 spsk olivenolie

350 g bladbeder eller grønkål

2 glas hakkede tomater, ialt 400-500 g

1 spsk tørret oregano

1 spsk kanel

1/2 spsk sød paprika eller 1/2 tsk stærk

evt. 1-2 dl grøntsagsbouillon

2 spsk citronsaft

salt, friskkværnet peber, rørsukker

frisk mynte eller timian

evt. lidt vegansk feta eller cashew”ricotta”

.

Læg bønnerne i blød i rigeligt vand mindst 8 timer. Kog dem i nyt vand 20 minutter. Lad dem evt. afkøle i vandet. Afdryp dem.

Hak løg og hvidløg og svits dem i olien til løgene er klare. Brug en stor pande eller en wok.

Snit bladbeder (med stilke) eller hak grønkålen.

Tilsæt bladbeder eller grønkål og svits til kålen falder sammen.

Tilsæt tomaterne med væde, de afdryppede bønner samt oregano, kanel og paprika samt evt. lidt bouillon og citronsaft. Læg låg på panden og lad retten simre ca. 10 minutter. Smag godt til med salt, peber, sukker, oregano og kanel, evt. også paprika.

Hæld retten i et ovnfast fad og dryp med 3-4 spsk olivenolie.

Sæt fadet i en 190 grader varm ovn og bag retten færdig, ca. 20 minutter.

Drys med friske krydderurter og sæt evt. et par skefulde planteyoghurt eller cashew”ricotta” på retten.

Hvis du er meget sulten, kan du spise brød eller kogte ris til bønneretten.

.

.

Share

fredag

12

oktober 2018

24

KOMMENTARER

selleribøffer eller frikadeller – plantefars til tiden

Skrevet af , Posted in frokostretter, hovedretter

 

bøffer??? dem laver man da af plantefars!

 

Da jeg var færdig med min bog: “Klimakærlige frikadeller, bøffer, pateer & postejer”, se evt. mere herkunne jeg ikke holde op med at udvikle nye plantebaserede versioner af bøffer og frikadeller. Så denne opskrift er helt ny og nåede ikke med i bogen.

 

 

Hvis det skal være helt rigtigt, er en selleribøf en hel skive selleri, som koges, paneres og steges. Den serveres lidt som en wienerschnitzel. Du kan se opskrift på en klassisk selleribøf her eller på en selleribøf de luxe her.

Da jeg startede som vegetar for en menneskealder siden, var der ingen ende på de drillerier, jeg måtte lægge øre til, bl.a. om selleribøffer. Dengang var selleribøffen i virkelig bad standing! Og noget mere latterligt, end at en ung pige tænkte på dyrevelfærd var da helt ude i hampen!

Tænk en gang: nu er der gået 50 år, og rigtig, rigtig mange kan i dag se, at det eneste rigtige er at spise mad fra planteriget. Der er i øjeblikket ikke en dag, hvor blade, aviser, radio og TV ikke diskuterer vores skadelige kødforbrug og opfordrer til plantemad. Det eneste sørgelige ved denne opvågning er, at det skyldes vores egen – gennem årtier – bevidstløse destruktion af selve vores fundament: den jord vi lever på og ikke kan leve uden. Det skærer mig også i hjertet, at det ikke også er manglen på dyrevelfærd, der driver folk mod plantemaden. På det punkt er det åbenbart nemmere stadig at lukke øjnene.

.

Sellerifarsen kan enten steges som bøffer eller frikadeller – eller halvt af hvert.

.

.

fritter som tilbehør

Danskernes yndlingstilbehør til bøffer eller frikadeller er sovs og kartofler. Så kan vi næsten ikke blive lykkeligere!

Det er også fint, men vil du have en afveksling til de kogte kartofler, kan jeg anbefale disse næsten fedtfri fritter, som er bagt i ovnen med meget lidt fedtstof. Her har jeg brugt både kartofler, søde kartofler og selleri. Se opskriften her.

.

selleribøffer/frikadeller

(4 bøffer og 8 frikadeller)

50 g solsikkekerner

50 g valnødder

75 g skalotteløg

200 g renset porre

400 g renset selleri

100 g kartofler

kokos- eller olivenolie

1 spsk tørret salvie

1-2 spsk grov sennep

2 spsk loppefrøskaller (HUSK)

ca. 5 spsk havregryn

2 spsk tamari

salt, friskkværnet peber

havre- eller hvedemel

.

Rist kerner og nødder på en tør pande til de er gyldne. Hak dem og sæt dem til side.

Hak løgene og snit porrerne.

Findel selleri og kartofler i en food processor. De skal IKKE koges først.

Varm 2 spsk olie op på en meget stor pande eller wok og svits løg og porre 4-5 minutter.

Tilsæt selleri og kartofler og svits endnu 4-5 minutter. Tilsæt salvien.

Lad blandingen afkøle lidt og tilsæt de hakkede kerner/nødder, sennep, loppefrøskaller, havregryn og tamari. Rør farsen godt sammen og smag til med sennep, tamari, salt og peber.

Pres farsen sammen i skålen og sæt den i køleskabet en times tid, evt. til næste dag.

Vurdér konsistensen og tilsæt evt. lidt flere havregryn, hvis farsen ikke er fast nok.

Form bøffer eller frikadeller af farsen. Vend dem i mel og sæt dem i rigeligt varm olie på en pande.

Steg frikadellerne og/eller bøfferne gyldne på begge sider.

.

..

..

Share