Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

frokostretterArkiv

fredag

23

august 2013

0

KOMMENTARER

avocadohummus

Skrevet af , Posted in frokostretter

avocadohummus

hummus med avocado

4 dl kogte kikærter, se om kogning af bønner her

2 små avocado

1 spsk tahin

2-3 spsk citronsaft

2 spsk olivenolie

evt. tørret chili

persille

 

Kom kikærter og avocado i blenderen og purér de to ting.

Rør mosen med tahin og smag til med citronsaft, salt og peber.

Rør olien i og kom evt. også lidt tørret chili i humussen.

Drys med lidt frisk persille.

 

 

Share

fredag

23

august 2013

0

KOMMENTARER

rødt cashewpålæg eller dip

Skrevet af , Posted in frokostretter

rød nøddecreme eller dip

rødt cashewpålæg

300 g rødbeder

75 g cashewnødder

1-2 spsk limesaft

smagsgivere:

krydderurter eller reven peberrod + dild eller hakket chili + presset hvidløg


Kog rødbederne møre, 30-40 minutter efter størrelse. Flå dem og skær dem i mindre stykker.

Hak cashewnødderne groft og rist dem på en tør pande. De skal ristes lidt hårdt, så de bliver godt gyldne.

Purér rødbeder og nødder – gerne med en stavblender.

Smag til med salt, peber, limesaft og de valgte smagsgivere. Vælger du krydderurter, er timian og basilikum velegnede.


Share

fredag

23

august 2013

4

KOMMENTARER

artiskokcreme

Skrevet af , Posted in frokostretter

lækkert smørepålæg

artiskokcreme

6-8 artiskokhjerter i olie (ca. 180 g)

3 dl kogte, hvide bønner

10-12 stilke basilikum (eller 2 tsk tørret)

evt. 2 spsk sojafløde eller anden fløde

citronsaft


Jeg foretrækker de grillede artiskokhjerter, som købes på glas og ligger i olie, men du kan også bruge dem på dåse.

Afdryp artiskokhjerterne og skær dem i mindre stykker. Kom dem i en skål sammen med bønnerne og blend dem med stavblenderen (eller brug en køkkenmaskine, hvis du laver en stor portion).

Klip basilikumblade og -stilke i cremen og rør fløden i.

Smag til med citronsaft, salt og friskkværnet peber.

artiskokker-i-kurv

tip

Du kan bruge andre kogte bønner i stedet for de hvide.

Du kan også lave cremen helt fra bunden: kog 1-2 artiskokker ca. 20 minutter afhængig af størrelsen. Hiv et af de inderste blade af, for at mærke om artiskokken er mør.

Tag alle bladene af og skrab “kødet” af med en kniv. Skær “skægget” af bunden og skær bunden i mindre stykker. Gå derefter frem som i opskriften ovenfor.


Share