store Smørrebrødsdag – den 17. maj
Skrevet af Kirsten Skaarup, Posted in anmeldelser, bøger, madpakke, smørrebrød
.
dagen før dagen …
I morgen, den 17. maj, udkommer min nye bog om grønt smørrebrød. Bogen har fået en fantastisk modtagelse, allerede inden udgivelsen, og den ligger nr. 1 på Saxo’s bestseller-liste. På tredjepladsen ligger Anders Fogh Rasmussens nye erindringsbog, så nu går jeg og nynner “Ho, ho, ho, jeg kan slå Anders Fo…!”
.
her kan du “bladre” i bogen
Hvis du vil have et smugkig i bogen, så klik på linket:
57005763d36c4220ae4ce8fc51e11fbb
.
fantastisk modtagelse


Jeg er næsten blevet blæst helt bagover af de mange positive reaktioner på bogen. Det er som om, verden har ventet på en grøn smørrebrødsbog! Det er dejligt, når mange andre kan se fidusen i at bytte det animalske ud med planter. Nu også på det ikoniske danske smørrebrød.
Politiken havde fire sider med bogen i lørdags. Det samme havde Sjællandske og Jysk Fynske Medier i deres magasin “Weekend”.
.
vil du ha’ et par flade eller højtbelagt?

du kan lige nå at købe bogen med 20 % rabat
Ud over de mere end hundrede ideer til både “et par flade og det højtbelagte”, fortæller jeg om opbygningen af et stykke smørrebrød, om de vigtige smagsnuancer og om alt dét, der sætter prikken over i’et på et godt stykke smørrebrød: det sure og det søde, det bitre og alt det, der knaser, fx sprødt plantebacon.
I bogen bliver jeg bakket op af stjernekokke som Rasmus Kofoed fra Geranium, Adam Aamann og Magnus Pettersson fra smørrebrødsrestauranten “Selma”, den visionære bager i Hjørring, Jørn Ussing Larsen m.fl. De bidrager hver især med opskrift på et stykke lækkert plantebaseret smørrebrød og et godt stykke rugbrød, som er grundlaget for det hele.
Bogen kan købes hos boghandleren eller hos Saxo.com:
https://www.saxo.com/dk/groent-smoerrebroed_bog_9788772391052
.
et stykke smørrebrød fra bogen

karamelliserede jordskokker med citronmayo og ristede hasselnødder
(4 personer)
4-5 jordskokker
4 små skalotteløg
2 spsk ahornsirup
2 spsk balsamico
2 spsk olivenolie
2 spsk tamari
sprøde ringe af et lille løg, se nedenfor
20 hasselnødder
6 spsk mayo
1 økologisk citron
bitter salat som julesalat og/eller radicchio
blade af tallerkensmækker eller anden krydderurt
Del jordskokkerne i mindre stykker.
Skær løgene i kvarte.
Bring sirup, balsamico, olie og tamari i kog i en pande.
Tilsæt jordskokker og løg.
Lad begge dele simre i blandingen 6-8 minutter. Jordskokkerne må gerne bevare lidt ”bid”. Afkøl dem.
Lav de sprøde løgringe, se nedenfor.
Hak nødderne groft og rist dem gyldne på en tør pande.
Smag mayoen til med citronsaft, reven citronskal, salt og peber.
Læg et lag bitter salat på fire stykker rugbrød og arrangér jordskokker og skalotteløg på brødet.
Drys med nødder og løgringe og dryp med mayoen.
Pynt med blade af tallerkensmækker eller en anden krydderurt, fx timian.
.
sprøde løgringe
Skær et løg i skiver og del dem i ringe.
Rør en tyk jævning af kikærtemel og lidt vand.
Vend løgringene grundigt i jævningen og drys evt. med sesamfrø eller en krydderurt.
Læg løgringene på bagepapir på en bageplade og bag dem sprøde i en 180 grader varm ovn 15-20 minutter.
…


Uuuh Kirsten jeg glæder mig helt vildt til din nye bog.
Fik mail fra Saxo igår om at de var ved at pakke og sende min bog ud til mig. “Hvad for noget?!” tænkte jeg. Havde helt glemt at jeg havde forudbestilt den 🤣
Så skønt at høre du har fået gode redaktionelle reaktioner og fine store artikler i aviserne.
🇩🇰 Stort tillykke, du fortjener det i den grad.
Stort tillykke!
Fantastisk og velfortjent! 😍🥳 Jeg glæder mig helt vildt til at modtage bogen ❤️
Hvor er ser det bare fantastisk godt ud. Jeg glæder mig
Til lykke med din nye bog. Det er en dejlig bog. Selvfølgelig slår du AFR af banen. Dit budskab er vigtigere
Kære Kirsten
Tillykke med din nye bog. Udkommer på Norges nationaldag.
Jeg glæder mig til at se den.
Nb! Smukt foto af dig i gul bluse!
Kærlig hilsen
Helle
Wow , hvilken inspirerende og lækker smørrebrøds bog! Jeg er allerede kæmpe fan ❤️og har lyst til at afprøve alle opskrifter 🙏
Herlige humørfyldte tekster, bringer smilet frem!
Tak og tillykke, tillykke 🇩🇰🇩🇰🇩🇰
Så blev spændingen udløst….. Wauuu en skøn og inspirerende bog. Så er sommerfrokosterne klar . Så glad og overrasket.
Knus fra Rita
Det er bare den skønneste og flotteste smørrebrødsbog!!
Jeg modtog den i går, idet jeg havde forudbestilt bogen 😀
Tusind Tak for bogen Kirsten!!!
Jeg glæder mig meget til at bruge den og har selvfølgelig allerede kigget meget af den igennem 🙂
Mange Glade Hilsener 😀
fra Marianne
Kategorier
Søg efter opskrift her
Nyeste opskrifter
Seneste kommentarer
Ny bog om dansk nationalklenodie
Klimakærlige opskrifter med plantefars
Supper & Co.– superfood supper
powerfood revolutionen – detox kroppen, boost immunforsvaret og få masser af energi – netop solgt til udgivelse i Tyskland
det æltefri grydebrød
den lille grønne for madpakkespisere
Supper
Text 0
Text 0
Text 1
Text 0
Text 0
Salater
Hovedretter
Brød
Text 0
Text 1
Text 2
Text 3
gulerodsbøffer
indisk curry med auberginer og cashewnødder
bagt blomkål m quinoa og svampe
simregryde med svampe, æbler og rosmarin
ovnbagt rodfrugtmos med linser
majsbøffer med svampe
spidskålsruller med linsefyld og sennepssovs
squash- og tomattærte med jordnøddebund
burgerbøffer af squash m kantareller
grillet polenta m kulørte tomater og “oste”sovs
spidskålssalat med mango og blåbær
grønt-i-grønt squash-lasagne
sommerens hit: hot “chicken” wings – BBQ på den kloge måde!
romerske broccolikarbonader
spidskålssalat med fersken og dild
romersk bønnesalat
gulerods- og bønnepaté
mandelfrikadeller
porrepaté med valnødder
valnøddefalafler i tomatsovs
nøddefrikadeller med lilla spidskålssalat
boller i karry anno 2016
squashfrikadeller med tilbehør
indisk curry med kokosbrød
spidskålssalat med brombær og valnødder
kartoffelsalat med valnødder og dild
tagine med fennikel, oliven og dukkah
glutenfri kerne-knækbrød
spinatlasagne med svampe