mandelfrikadeller
Skrevet af Kirsten Skaarup, Posted in hovedretter
frikadelleelskernes livret
mandelfrikadeller
50 g røde linser
50 g skalotteløg
3 fed hvidløg
100 g rød peberfrugt
100 g gulerod
150 g smuttede mandler
50-100 g havregryn
ca. 2 spsk hvedemel eller kikærtemel
1-2 spsk tørret timian eller anden krydderurt
1 økologisk citron
2 spsk tamari (soja)
1 bdt hakket persille
2 spsk loppefrøskaller rørt ud i 1 dl plantefløde (
kokos- eller olivenolie til stegning
Kog linserne 20 minutter i vand, der dækker. Afdryp dem.
Hak løg, hvidløg og peberfrugt fint. Riv guleroden fint.
Hak mandlerne mellemfint.
Bland mandlerne med grøntsagerne, havregrynene, melet og krydderurten. Tilsæt et par spsk citronsaft og ca. 1 spsk fintreven citronskal samt tamarien. Smag godt til med citronsaft, tamari, salt og peber.
Tilsæt persillen og rør æggene i et ad gangen.
Hvis du bruger loppefrøskaller, så pisk dem grundigt ud i 1 dl plantefløde (pisk mindst 1 minut) og bland dem godt rundt i farsen.
Lad farsen hvile en halv times tid.
sådan ser mandelfarsen ud
.
Vurdér konsistensen. Hvis farsen er for lind, tilsættes lidt flere havregryn og måske også lidt mere mel.
Varm olien op på en pande og steg ca. 12 frikadeller, til de er gyldne, ca. 5 minutter på hver side.
Mandelfrikadellerne egner sig også rigtig godt som pålæg.





Hej Kirsten Skaarup.
Dine mandelfrikadeller ser lækre ud.
Hvad kan man bruge i stedet for æg og hvedemel. Jeg er veganer og har glutenallergi.
På forhånd tak.
Kirsten Kjær
1000 tak for hurtigt svar, Kirsten.
Det vil jeg prøve 🙂 – og glæder mig allerede.
KH
Kirsten
De bedste frikadeller jeg nogensinde har lavet! Så lækre – umagen værd 😉
Tak for endnu en fin opskrift 😀
Kære Kirsten.
Jeg har også lige lavet dine frikadeller her til aften. Og jeg siger også, at det er de bedste veggie frikadeller, jeg har smagt.
Jeg havde lidt problemer med konsistensen. Jeg brugte rismel, da jeg ikke kunne finde hverken sojamel eller kikærtemel. Måske var det derfor.
Men jeg regner med at blive bedre til at lave dem næste gang.
I hvert fald smager de HIMMELSK!
Endnu engang tak for din opskrift og for din hjælp.
Kærlig hilsen
Kirsten
Tak, kære Kirsten.
Det regner jeg også med. Det her skal i hvert fald gentages og gentages 🙂
Kærlig hilsen
Kirsten
Kære Kirsten
Afskallede mandler? Er det smuttede mandler?
Mvh. Helle
Hej Kirsten ,
Vil lige rose dig for dine fantastiske opskrifter,alle de jeg indtil nu har prøvet,smager rigtig godt,
dog bliver simpelthen nødt til at fremhæve disse mandelfrikadeller,mums de er super gode.
Kh Jeanette😊
Kære Kirsten,
Lavede disse frikadeller til en julefrokost for vores venner i weekenden. De var vilde med dem, og bad alle om opskriften. Jeg synes det er de BEDSTE vege-deller der findes: De er sprøde, mættende og smager fuldstændig vidunderligt. Tak for dine lækre vegetar-opskrifter, virkeligt inspirerende at browse rundt på din side og kigge på din mad og refleksioner. Kh Vivi 🙂
Kære Kirsten.
Hvilke af dine vegetariske frikadeller eller burgere egner sig bedst til at blive frosset .
Mange hilsner for gode opskrifter som jeg laver igen og igen.
Hilsen Kirsten
Uuuuh de ser gode ud de deller…. Tror bestemt disse må laves, når pigebarnet vil have frikadeller på mandag, men ved du hvordan resultatet bliver når der bruges HUSK istedet for æg? Jeg tåler nemlig ikke æg og spiser derfor vegansk…
En anden ting; Må jeg referere til dine opskrifter og linke til din side fra min egen?
Hilsen Stine
Hej Kirsten.
Tusinde tak for alle dine lækre opskrifter. Jeg laver jævnligt dine mandelfrikadeller. Vi får gæster til spisning næste weekend, hvor jeg har tænkt mig at servere mandelfrikadellerne og en af dine skønne kartoffelsalater. Dog har jeg et lille problem. En af gæsterne kan ikke tåle mandler og nødder. Har du evt et forslag til, hvad jeg kan erstatte mandlerne med? Jeg har selv svært ved at finde en erstatning, fordi de er så perfekte som de er :-D. Håber du kan hjælpe.
På forhånd tak for hjælpen og mange hilsner.
Jeanette.
Kære Kirsten
Hvad foreslår du at jeg serverer til dine mandel-frikadeller?
Hvad stiller jeg op med en søn på 6 år som ikke gider spise suppe – og jeg vil så gerne spise suppe..
Tak for stor inspiration 🙂
Bedste hilsner
Lisbeth
Hej Kirsten Skaarup, kan man fryse dine mandelfrikadeller, for så vil jeg da lave dobbelt portion!
Tak for hurtigt svar, det lyder som om jeg er bedst til at lave frikadellerne når de skal spises, så jeg er glad for at jeg spurgte! joyce, ha’ en dejlig week-end.
Hej Kirsten. Vil lave disse mandelfrikadeller til veninde frokost på fredag, men hvad kan jeg servere til der passer til en sommer frokost ??? Meget gerne noget, der er i sæson. Har du en ide ?? Mange tak for du deler dine lækre opskrifter
Eller prøv Kirstens baltisk kartoffelsalat❤❤❤ , som sammen med mandelfrikadellerne, en skål blandet salat, (hvor cherrytomater dominerer), samt lune fuldkornsflute med “smør”, bliver til et forrygende lækkert måltid 😍👍
Hej Kirsten
Kan farsen til disse vidunderlige frikadeller fryses? Jeg overvejer at lave en kæmpe portion, og så fryse en del af den ned til fremtidig brug.
Med venlig hilsen Mette
Hej Mette. Når vi skal ha’ mandeldeller til aftensmad, (det sker ret ofte),😋 så laver jeg altid en kæmpe portion og fryser dem ned, som vi ikke får spist. Tror jeg har ca. 40 stk liggende i min fryser lige nu 🤣Jeg tager dem op af fryseren, lægger dem i en frostpose og lader dem tø op, enten i køleskabet, eller på køkkenbordet. Lidt før vi skal spise, får de en kort tur i mikroovnen, eller en tur i ovnen, hvis den alligevel er tændt. Uanset hvilken opvarmningsmetode jeg vælger, synes jeg at konsistensen og smagen er som de nystegte😊
Hej Kirsten,
Tak for dine mange gode opskrifter her, som skal afprøves.
Jeg har dog et spørgsmål, da jeg ikke tåler soja.
Mange vegetar opskrifter indeholder soja af én eller flere slags, og det er ofte en udfordring at finde en god erstatning. Har du nogle idéer til dette?
På forhånd tak!
Irene
Hej Kirsten
Tror du, at farsen kan tåle at stå i køleskabet natten over? Eller er det for længe?
Mvh. Helle
Hej
En ven lavede disse frikadeller til os for nylig. Vi var alle vilde med dem! Nu prøver jeg selv. Ville bare lige høre: hvor mange æg skal man bruge?
Kh
Luise
Lækre deller 🙂
Men hvad er egentlig ideen med, at mandlerne er smuttede? Skallen indeholder jo også noget god næring – og det er en hel unødvendig pinselsfuld process at gå igennem (fordi mandlerne jo er supervarme, når de skal smuttes).
Jeg vil derimod klart anbefale, at man rister mandlerne godt på en pande inden man hakker dem (med ‘skal’ på) – det giver en ekstra dybde i smagen 🙂 Tilføj eventuelt også noget tahin/sesampasta.
Kære Kirsten
Tak for endnu en spændende opskrift.
Dog er jeg lidt usikker over for, at mandlerne bliver stegt på panden, da jeg har erfaret, at det gode fedt og antioxidanterne i mandler bliver ødelagt ved for høj varme og det mange steder bliver anbefalet at bage mandler og nødder i ovnen på højst 140 grader.
Derfor tænker jeg på at stege frikadellerne i ovnen ved denne lave temperatur for at skåne indholdet i mandlerne.
Hvordan forholder du dig til det?
Venlig hilsen og tak for god inspiration
Alice
Hej Kirsten
Tusinde tusinde tak for opskriften på mandelfrikadeller.
Hvor blev de gode, også selvom jeg måtte ændre en smule ved opskriften pga. allergi.
Jeg har prøvet at lave dem skiftevis med mandler og solsikkekerner. Begge dele fungerer super godt
😊 Tak for mange gode opskrifter og inspiration 🙏☀️
Mange hilsner
Lena
Jeg kn ikke se, der står æg
Kategorier
Søg efter opskrift her
Nyeste opskrifter
Seneste kommentarer
Ny bog om dansk nationalklenodie
Klimakærlige opskrifter med plantefars
Supper & Co.– superfood supper
powerfood revolutionen – detox kroppen, boost immunforsvaret og få masser af energi – netop solgt til udgivelse i Tyskland
det æltefri grydebrød
den lille grønne for madpakkespisere
Supper
Text 0
Text 0
Text 1
Text 0
Text 0
Salater
Hovedretter
Brød
Text 0
Text 1
Text 2
Text 3
gulerodsbøffer
indisk curry med auberginer og cashewnødder
bagt blomkål m quinoa og svampe
simregryde med svampe, æbler og rosmarin
ovnbagt rodfrugtmos med linser
majsbøffer med svampe
spidskålsruller med linsefyld og sennepssovs
squash- og tomattærte med jordnøddebund
burgerbøffer af squash m kantareller
grillet polenta m kulørte tomater og “oste”sovs
spidskålssalat med mango og blåbær
grønt-i-grønt squash-lasagne
sommerens hit: hot “chicken” wings – BBQ på den kloge måde!
romerske broccolikarbonader
spidskålssalat med fersken og dild
romersk bønnesalat
gulerods- og bønnepaté
mandelfrikadeller
porrepaté med valnødder
valnøddefalafler i tomatsovs
nøddefrikadeller med lilla spidskålssalat
boller i karry anno 2016
squashfrikadeller med tilbehør
indisk curry med kokosbrød
spidskålssalat med brombær og valnødder
kartoffelsalat med valnødder og dild
tagine med fennikel, oliven og dukkah
glutenfri kerne-knækbrød
spinatlasagne med svampe